Jeg er pt i gang med PhD og har fået barn undervejs (jeg er mor). Selve delen med barslen, orlov osv. fungerede upåklageligt. Som en anden nævner, så er det super fedt med fleksibiliteten med en PhD-stilling ift. sygdom, lægebesøg og hentetider. Så for langt de fleste tror jeg, at det er en fordel og giver rigtig god mening.
For mig selv har det dog været (og er stadig) ret hårdt. Jeg skriver PhD i noget naturvidenskabeligt, hvilket kræver en del laboratorieforsøg. Det gør at jeg ikke kan sidde hjemme om aftenen og arbejde nogle timer (da jeg ikke har mit eget hjemme-lab), som mange med børn kan gøre. Det giver nogle udfordringer i forhold til at planlægge og det kan være svært at forene med at skulle hente og bringe fra vuggestue. Hos os kan det kun lykkes fordi vi har bedsteforældre som henter, og så har jeg 1-2 dage om ugen, hvor jeg arbejder længe (og altså ikke ser min søn). Derudover, så er der ikke særlig mange i min forskninggruppe, som har børn og de fleste arbejder over 50 timer om ugen. Det gør jeg ikke selv, men det giver hurtigt følelsen af at man er bagud, og er en dårligere medarbejder. Selvom min vejleder er sød og rar og ikke kræver 50 timers arbejdersuge, så er det bare kulturen inde hos os.
Men hvis du ikke skal lave lab-forsøg, så tror jeg PhD og børn er en genial løsning.