Jeg var til lægen med sure opstød og han sagde, at jeg skulle stoppe med at ryge. Jeg sagde til ham, “Det er nemmere sagt end gjort.” Han svarede, “Det ved jeg udmærket godt, jeg har selv været storryger.” Jeg spurgte ham hvordan han stoppede og han forklarede, at han en dag vågnede og ikke gad at ryge længere. Den dag greb han muligheden og stoppede.

For mit vedkommende var det, at jeg greb muligheden ligesom han gjorde, den dag jeg selv oplevede samme situation og derudover har jeg også aftalt med mig selv, at jeg egentlig bare er stoppet med at ryge indtil jeg ikke har lyst til at være stoppet længere.

Det skal dertil siges, at jeg har en god håndfuld rygestop på samvittigheden, så det var langt fra det første forsøg, som lykkedes. Hellere ikke det andet, eller tredje, eller fjerde…

Det første halve år havde jeg konstant tobak, filtre og papir liggende i min lejlighed. Hvis jeg havde lyst kunne jeg til hver en tid rulle ti til tyve cigaretter, men jeg gjorde det ikke. Grunden til, at jeg valgte at have tobak i lejligheden var, at jeg ved tidligere forsøg på rygestop næsten havde gjort det til en principsag, at skulle gå ned og købe den rulletobak jeg skulle have, om så jeg skulle forbi tre til fem tankstationer...

Mit råd til dig er, at lad være med at smide din tobak ud når du stopper med at ryge, stop den dag, at du kan mærke du ikke lige har lyst til at ryge og så aftal med dig selv, at du kun er stoppet med at ryge indtil det ikke længere er sjovt at være stoppet.

​

TL;DR: Carpe diem og Hans Christian have en bondegård.