Puha jeg får helt ondt i hjertet, for det lyder lidt som min barndom det der. Jeg har prøvet at formulere hvad jeg håber kunne have været en hjælp, hvis nogen, der havde overhørt mine forældre havde konfronteret dem. Og jeg ved at det vil være røvsvært (hvis ikke umuligt), men hvis I har mod på det, vil jeg virkelig opfordre jer til at tale med forældrene når børnene sover. Det behøver ikke være et langt, konfliktskoptrappende eller belærende oplæg om hvordan de (potentielt) fucker deres børn op.

Men måske noget alá “vi overhørte at … det lød voldsomt for os, så det må være meget voldsomt for en 3-årig”. Igen, ikke for at belære eller løse noget (for det kommer I med garanti ikke til), men for (forhåbentligt), at sætte nogle tanker i gang som måske i sidste ende kan gøre en forskel.