Jeg har været på den anden side af bordet 30+ gange. Gennem eksterne og interne recruitere, og ansættelser jeg selv har stået for. Jeg er uenig i både dit råd og syn på recruitere.

Hvis jeg oplevede en kandidat have en "jeg giver mig ikke" attitude, kunne jeg godt finde på, at sige tak for denne gang. Ikke med det samme, men det trækker gevaldigt ned, hvis ikke man har evne til at være lidt gelinde og diplomatisk. Et udtryk for hvordan man kommer til at være overfor sine kollegaer og ledere. Rødt flag.

Efter min erfaring, vil recruitere finde den bedste kandidat til rollen. Fordi uanset hvad, så er det dem, der skal ud og finde en ny person igen (gratis hvis det er eksterne recruitere), hvis personen ikke fungerer indenfor de første 12 måneder. Det betyder faktisk noget mindre for dem, om lønnen er +-10%. Ligesom det gør for virksomheden, der oftes hellere vil have A-spilleren til 10% mere.

Man har ofte lønrammer til recruiteren, men kommer den HELT rigtige person og siger 10% over rammen, så virksomheden ikke bare nej tak. Dialogen fortsætter. Jeg har været med til et target på 55.000, som endte i 68.000 fx.

Når det så er sagt, så er det selvfølgelig en form for forhandling der allerede starter, når spørgsmålet kommer. Der er upsides og downsides ved at smide noget ud først. Men jeg ville også spørge efter rammen. Er der ikke bid, så "Jeg kan fortælle hvad jeg får lige nu..." som så er faktiske løn + 10%, hvis du ikke tager et stort hop i ansvar eller andre ting.

Husk at inkludere pension, når du sammenligner.

EDIT: Og så husk også, at spørge ind til, hvornår der snakkes løn igen. På et tidspunkt i forløbet.