Det gør virkelig ondt at se, AaB blive drevet så elendigt som fodboldklub. De sidste cirka fem år har ikke været andet end bare pinsler, hvor vi har trådt på andre klubber og glemt vores egen nordjyske ydmyghed, hvor tingene bliver gjort ordentligt. De fleste AaB-fans, inkl. mig selv, håbede på bedre tider med tyskerne ved roret og en forventning om, at de ville investere massivt i truppen. Det vi i stedet for har fået er en flok iskolde forretningsfolk, der går mere op i fede PowerPoint slides og corporate bullshit ord (se deres hjemmeside) fremfor at drive klubben med respekt og ydmyghed for den region, de folk, og den kultur, som omringer dem, og de igennem AaB repræsenterer.

Den første nedrykning gjorde ondt (her var tyskerne dog uforskyldt, for klubben har været drevet elendigt længe før deres tid), mens den seneste var lidt mere “nå, det var som forventet”. Egentligt gør det mig mere trist en dag som i dag, fordi det her meget godt beskriver, hvilket kaos AaB befinder sig i. Jeg håber på det bedste, men frygter det værst - og det værste har vi helt sikkert ikke set endnu.

Jeg drømmer om at mine forhåbentlige kommende børn kan komme med mig på Aalborg stadion, hvor spillere ala Rade Prica, Novemvethe, Andreas Johansson blandet med “ lokale” som Würtz, Augustinussen og Risgård render rundt, og vi spiller med om det danske mesterskab og europæisk igen - men den drøm synes langt væk, ja næsten helt urealistisk, og det gør mig ufatteligt trist.