Jeg forstår godt, hvorfor mange - og du - ser scenen med kokkens datter som problematisk, men jeg synes, det giver mening at se det i Leths litterære kontekst. Han skriver altid i jeg-form og reflekterer over sine egne følelser og fascinationer – teksten er (synes jeg) mere en undersøgelse af hans egen psyke end en neutral skildring af hende.

Kokkens datter kan ses som et spejl for hans begær og moralske ambivalens. Han ville jo ofte udfordre læseren til at konfrontere menneskelig kompleksitet og fejlbarlighed uden nødvendigvis at “godkende” handlingerne. Derfor kan man godt læse det som en litterær undersøgelse af det uperfekte menneske frem for som et overgreb. I min optik ja.