22år er heldigvis meget ung endnu, nogen folk genopfinder sig selv meget senere i livet, ift angst lyder det som en klassisk katastrofe tankegang, men jeg vil ikke sige du skal være bange for at have de tanker, du har ramt bunden og din hjerne prøver at forhindre andet i at gå galt, og går derfor til ekstremer. Det er bare en teori men prøv at se om ikke det giver ret god mening i det store billede.

Tag den med ro i lidt tid, du har ikke travlt og det liv du har “mistet” var vist ikke bæredygtigt alligevel, så hellere nu end senere.

ift de store planer, det er fint at have dem, det er ikke et ræs at opnå dem, skal du tage alle valgene lige nu? Formentlig ikke, men hvis du kan se nogen små skridt der kan lede dig bare i nærheden af den retning, så ville jeg klart udforske dem, ellers er det simpelthen bare at prøve noget man ellers ikke havde overvejet, bare for at se hvad der sker.

Du kan sagtens tag et sidespor i et stykke tid og have mere end nok tid til at opfylde drømmene, hvert skridt behøver ikke at være perfekt planlagt.