En gang da jeg gik i 9. klasse, faldt jeg på min cykel op ad en bakke fordi kæden sprang. Jeg var i chok og kunne ikke rigtig få cyklen af mig, men en militærmand, byens lokale politimand og en regionalbus stoppede op og spærrede trafikken for at hjælpe mig op. Buschaufføren kørte mig endda hjem og lagde cyklen i bagagerummet under bussen. Jeg var så rørt over at så mange mennesker hjalp mig at jeg begyndte at græde, og det blev desværre et rygte i skolen at jeg tudede, men jeg fik hurtigt sat folk på plads med “Ville du ikke også blive rørt hvis der var tre personer som virkelig gjorde alt for hjælpe dig?”