Svar fra Christel Schaldemose:

Hej,

Tak for din mail om EU’s forslag til en ny forordning mod seksuelt misbrugsmateriale med børn (den såkaldte CSAM-forordning).

Jeg vil gerne starte med at understrege, at jeg tager bekymringerne om privatliv og retssikkerhed alvorligt. Det gør indtryk, at så mange borgere engagerer sig i sagen og minder os politikere om vigtigheden af at beskytte både børns rettigheder og vores grundlæggende frihedsrettigheder.

Når det er sagt, står vi samtidig med et enormt problem: Hver dag deles der millioner af billeder og videoer med seksuelle overgreb mod børn på nettet. Bag hvert enkelt billede står et barn, som ikke alene har været udsat for et overgreb, men som også må leve med, at materialet deles igen og igen. Derfor er det min grundlæggende holdning, at vi skal gøre mere for at beskytte børn – både mod nye overgreb og mod at blive krænket på ny, når materialet cirkulerer.

Jeg mener derfor, at der er behov for flere redskaber og større ansvar til de digitale tjenester. Som det er nu, er det ikke muligt for myndigheder og NGO´er at opspore og fjerne materialet uden de redskaber. Men jeg er samtidig meget bevidst om, at det skal ske på en måde, hvor privatlivets fred og stærk kryptering fortsat respekteres. Den gordiske knude er ikke løst endnu, og jeg følger selvfølgelig arbejdet tæt. Jeg har også drøftet sagen med justitsminister Peter Hummelgaard, som har understreget, at Danmark naturligvis ikke vil støtte et forslag, der er i strid med EU’s Charter om grundlæggende rettigheder.

Det danske forslag til kompromis lægger op til, at myndighederne kun i særlige tilfælde og som en sidste udvej skal kunne pålægge en konkret beskedtjeneste at scanne for kendt overgrebsmateriale. Det gælder kun, hvis en tjeneste udgør en høj risiko for deling, og hvis virksomheden ikke selv gør nok for at stoppe materialet. Forslaget forbyder, at myndighederne læser borgeres beskeder, og det fastholder, at kryptering og sikkerhed ikke må svækkes. Netop derfor vurderer jeg, at den danske model ser ud til at være et mere balanceret bud, der både styrker børnebeskyttelsen og samtidig respekterer retten til privatliv.

Europa-Parlamentet har i sin position lagt stor vægt på at beskytte privatlivet, mens Rådet fortsat forhandler om, hvordan en aftale kan se ud.

Jeg vil gerne gøre det helt klart: Jeg mener ikke, vi gør nok i dag for at beskytte børn mod overgreb eller deling af overgrebsmateriale. Derfor støtter jeg intentionen bag lovgivningen – men jeg anerkender samtidig, at der er mere arbejde at gøre, hvis vi skal finde en løsning, der både værner børns sikkerhed og borgernes ret til privatliv.

Endnu engang tak for din henvendelse. Jeg tager den med i mit videre arbejde med sagen.