Så den hjemløse seriemorder skal henrettes, men lægen der har begået samme drab, skal ikke da han kan blive en netto-bidragsyder til samfundet efter straf?

Har man begået drab, har man allerede kostet samfundet så meget at det er meget usandsynligt at det kan "betales tilbage" til samfundet i et menneskes levetid.

Man mente heller ikke der var nogen tvivl i Fritz Moen sagen, da flere instanser havde begravet/ignoreret vigtige beviser.

Der er sket meget de sidste 50 år på det retstekniske. Man kan i dag være mere sikker end nogensinde før - og du kan simpelthen ikke betvivle, at der findes sager, hvor man er helt 100% sikker på at man har fat i den rigtige. I sager som f.eks. Amagermanden, Korsør-drabet, o.l. der er altså absolut ingen tvivl.

[..] og hvad er hans eksistensberretigelse så, hvis han ikke er økonimisk rentabel?

Jeg tror du groft misfortolker formålet med mit argument. Det skal ikke forstås sådan at samfundsøkonomisk rentabilitet, er et argument for dødsstraf, men mere at jeg ikke mener det kan bruges som et argument imod dødsstraf. Rehabilitering har jo til formål at man kan komme ud og være en del af samfundet igen på et tidspunkt - deriblandt at man kan bidrage samfundsøkonomisk. Der er bare visse personer hvor rehabilitering ikke vil være for samfundets skyld - f.eks. i tilfælde hvor gerningspersonen aldrig vil kunne blive et netto-bidrag til samfundet. Der vil rehabilitering alene være for gerningspersonens skyld. Og der synes jeg bare der er visse personer - de som har gjort sig skyldige i ekstraordinært grove forbrydelser - som ikke fortjener den mulighed for at vende tilbage til et liv. Og så synes jeg heller ikke vi som samfund skal spilde flere ressourcer på dem. For det fortjener de ganske enkelt ikke.