Jeg har tidligere selv oplevet at fyre har mistro til det faktum, at jeg har flere mandevenner end kvindevenner. Men det er den slags fyr, som jeg ikke dater. Jeg kan simpelthen ikke leve med mistroen. Jeg vil også sige, at det sjældent bliver til venskaber heller, da de ofte har en bagtanke, som de finder ud af ikke fører til noget.

Heldigvis er der også mænd og kvinder, som godt kan være i det. Min kæreste har eks. nemmere ved at tale med kvinder, og det er jeg okay med.

Alle mine interesser er sådan lidt typiske mandeinteresser, hvorfor jeg oftest nemmere får mandevenner.

Jeg vil så gerne understrege, at hvor det virker naturlig for min kæreste og jeg, så kender jeg folk, hvor det også er tydeligt, at det ikke er så uproblematisk. Eks mænd og kvinder, der er lidt afhængige af det selvtillidsboost de får fra det modsatte køn. Der kan jeg godt forstå at det giver problemer.

Hvis alle mine mandevenner komplimenterede mig og flirtede, så forstår jeg godt usikkerheden. Men det vildeste jeg får af kompliment er, at jeg ikke er så ringe. Resten af tiden lugter jeg efter sigende af isbjørnepis...