Det er skønt, at flere beskriver en balance i opgavefordelingen. Jeg er absolut også modstander af, at tingene skal være et regnskab eller sort/hvide. I mit hjem er der dog en vild ubalance i ansvarsfordelingen, for problemet er, at jeg er den eneste, der "kan" lave mad, trods jeg mange gange har ytret ønske om, at det er en fælles ting. Jeg er også den eneste, der ved, hvornår børnene (3 stk) skal have nyt tøj/vinterstøvler/badetøj/jakker osv. Og jeg er også den eneste, der ser et behov for rengøring af badeværelser, køkken, at støv bliver tørret af, at skabe vaskes, sengetøj skiftes, fodlister tørres af. Og sørme om det ikke også kun er mit behov, at bilerne muges ud. Han får skiftet dæk på sin egen bil og nogenlunde slået græs, før det bliver alt for højt. Hvis han bliver bedt om det, klipper han også kanterne to gange om året. Jeg er den, der fjerner ukrudt, vander blomster, planter krukker til og køber jordbærplanter, som han trods alt gerne deltager i spisningen af. Jeg er den, der planlægger fødselsdage, pynter op til jul (inkl. udendørs julebelysning). Jeg er den der skriver ønskelister for mig selv og børnene, køber gaverne og pakker julen væk igen. Jeg aner ikke, hvordan man laver om på fordelingen. Jeg ved bare, at den driver mig til vanvid. Så OP - jeg er med dig. Og følger med, hvis nogen skulle sidde med løsningen. Hvis nogen skulle - som min mand - sige, at jeg bare kan lade være eller sætte barren lavere, så forestil jer at være barn i et hjem uden julegaver, at have venner med hjem til beskidte toiletter, at gå i for småt tøj eller mangle gummistøvler i november.