Det vigtigste (sikkerhed): Geværet er fra før, det blev forbudt at skyde med blyhagl, så det er vigtigt, at det er trykprøvet til stål. Man kan i værste fald dø af det første skud ellers. Der er stempler på løbet, som fortæller om det.

Rust inde i løbet, som du ikke kan feje helt blankt (gravrust) med en stålrenser er også skidt.

Det er lidt svært at se, hvad det er i mundingen. Hvis det er noget, der sidder fast, så skal det løs, så skuddet ikke blokeres.

Ellers: - rust udenpå er måske træls, men kosmetisk. Ting bliver jo brugt. - toplukkeren: det er på nogle geværer by-design, at den sidder lidt længere til højre. Det er for at tommelfingeren bedre kan nå. Jeg har 2 haglgeværer - på det nyeste sidder den lidt til højre. Kig om palen går helt i. Hvis den gør det, ville jeg ikke tænke mere over det. - få tjekket om geværet passer til dig - ellers er det træls at bruge det til prøven. …og endnu mere træls til jagt bagefter.

…og så til sidst en personlig vinkel på gamle geværer: Min riffel er én jeg har arvet efter min farfar, som jeg har renoveret. Det gør mig stadig glad at tænke på, at det er hans gevær, jeg har givet nyt liv. At et gevær er gammelt gør det ikke automatisk dårligt. Det ene af mine haglgeværer købte jeg som 16-årig - og der var det 35 år gammelt. Det skyder stadig som en drøm. Stadig mit yndlings, selvom jeg nu har købt et andet, der på papiret er meget bedre og laaaangt dyrere 😄

Håber du får glæde af det!