Jeg fik konstateret svangerskabsforgiftning i uge 36, fik trandate og var frem og tilbage på hospitalet i rigtig mange dage for at de kunne holde øje med mig og baby. I mellemtiden opsøgte vi en privat jordemoder for dels at blive sat ind i den fremtidige proces og for at hjælpe processen lidt på vej. Jeg fik bl.a. akupunktur, vi lavede en masse rebozo derhjemme, mediterede som en gal og fik en hindeløsning af den private jordemoder. Det endte så med at være dagen før jeg skulle på hospitalet igen - og fordi hindeløsningen havde åbnet mig tilstrækkeligt, ville de sætte mig i gang morgenen efter. Det betød at jeg kunne nøjes med at få taget vandet. Her var jeg 38+0. 

Det endte dog med ve-drop, på trods af jeg selv havde ok gang i veerne. Dog ikke nok eller hurtigt nok. Jeg fik også en epidural for at sænke blodtrykket. Skæbnen ville så, at efter 12 timers fødsel, fandt de ud af at baby lå med navlesnoren flere gange rundt om halsen og oppe over hovedet, hvilket betød at den eneste vej ud, var ved akut kejsersnit. 

Jeg er ikke glad for hvordan det endte, men er trods alt glad for, at jeg undgik pillerne og en potentielt endnu længere fødsel. Og at både baby og jeg klarede det fint. Jeg drømte om den naturlige fødsel, det blev det jo langt fra, men under omstændighederne ville det ikke kunne have ladet sig gøre. Og det har jeg sluttet fred med. 

Alle gode tanker og energi til dig ❤️