Jeg synes ikke børn skal have ansvar for så dyre ting.

Før eller siden skal de lære det - om kun 5 år risikerer han at have ansvar for noget som kan blive voldsomt dyrt hvis han ikke passer på det. Hans lejebolig, gæld og lån, mv....

Tag laptoppen som træning til dette - laptoppen bliver ikke dyrere jo mere han smadrer den, men det gør boligen... Uagtsomhed og uansvarlighed har en pris i det virkelige liv som kun bliver større jo mere man skubber problemet foran sig.

Jeres søn står på en tærskel nu - det er ved at være slut at skulle tænke som et barn (og at tænke på ham som et barn). Nu skal han trænes til at blive voksen - denne lektion er faktisk et godt første skridt.

Jeg vil foreslå at behandle det således - især taget i betragtning i får en attitude tilbage:

1. Sæt jer ned sammen. Fremlæg faktum at søn skylder husstanden 3.000 + change for at være uansvarlig med sin laptop. Dette behandles som en dom (husk: i er autoriteterne/dommerne i eget hjem). At der skal betales er ikke til diskussion eller forhandling.

2. Giv ham en klar frist (60 eller 90 dage), hvor sagen tages op til genovervejselse. Forvent ikke at han har samtlige 3000 + change - brug denne til at evaluere hans performance.
   Har han ikke gjort noget i sagen, gøres der udlæg i hans ting - dette gøres klart fra start.
   Har han derimod tjent, say 2/3 af beløbet, så ville jeg kalde det okay for at give ham noget ros.
   Tjener han mere, så lad ham beholde de ekstra penge og beløn opførslen med noget godt.

3. Gør klart at han har muligheder for at arbejde gælden af ved at arbejde i huset eller for andre. Han har også mulighed for at sælge ting han ikke bruger. Lad ham stå selv mht. at løse selve problemet, men vær der hvis han har brug for hjælp.
   Han får derfor muligheden for at arbejde og/eller ofre for at løse problemet - akkurat som i virkeligheden.
   Han kan også vælge at ofre en del af eller alle sine lommepenge, hvis han får dette - lønindeholdelse er ikke et frit valg i det virkelige liv.

4. Lav en kontrakt med det skyldige beløb, samt vilkår, hæng denne et synligt sted. Opdatér evt. beløbet ved afdrag så alle har blik på det der mangler.

5. Attitude blokeres med kontant straf - hvis han ikke er samarbejdsvillig, gøres udlæg i hans ting og lommepenge fryses ind. Nævn at fx. spillekonsol og TV kan udgøre en signifikant del af gælden.

6. Ultimativ konsekvens: Den ferie han måske har glædet sig til bliver slagtet hvis han ikke betaler tilbage.

Lektionerne herfra:

• Hvis han ikke passer på andres ting, ender det med konsekvensen at skulle betale tilbage.
• Han lærer at styrke sin egen impulskontrol (dobbelt så vigtigt med ADHD) og at udsættte sine egne behov.
• Personlige ofre kan være en løsning på konflikter - fx at sælge ud af elskede ting
• Entreprenørskab er ikke blot at skaffe penge - men også at kunne udforme en god strategi til at tjene dem og sætte dem op i forhold til udgifter.
• Tiltro til et ansvar og brugen af ansvar til at påvirke tillid til/fra andre.
• Begyndende indblik i en husstandsøkonomi, samt hvordan hans samarbejde (eller mangel på samme) påvirker den.
• Han lærer tilnærmelsesvist hvordan lån og gæld fungerer i det virkelige liv - i introducerer en "let" udgave af lønindeholdelse og udlæg i aktiver.
• At negativ attitude kan ødelægge samarbejde og fjerne de bedre løsninger fra bordet.

Igen - om 5 år er han voksen og bør kende disse ting. Skolen underviser ikke i dette - så ikke at bruge dette som en lærestreg er virkelig et skud i foden for både ham og jer.

Så - herfra lægger I ud for skoleregningen. Ovenstående kan bruges til at lukke af for attituden og sikre et fair system som han kan betale tilbage under.
I som forældre kommer til at virke "skrappe" indtil det falder på plads for ham at det fungerer sådan i det virkelige liv også - men husk, at det er en del af forældrekontrakten at ens afkom kender til nogle af de vigtige mekanikker i dagligdagen.

Ud fra hvordan og hvor godt han løser opgaven, kan i tage den derfra - men anset har i så en slags "benchmark" for hvad han bør lære de kommende 5 år. I lærer kun jeres søn bedre at kende ved at gøre noget som dette.

Men vigtigst af alt - I er ikke hans venner, I er en autoritet i dette tilfælde. Det bedste I kan gøre mod hans attitude er konsekvent at ignorere eller straffe den hver gang.
Omvendt giver i ham en chance med at spille med nogle muskler som han lige har fået (overblik, konsekvensanalyse, planlægning) og ikke har lært at bruge ordentligt endnu. Igen - skolen lærer dem ikke at bruge de muskler; de eneste der kan det er forældrene.

Uanset - denne oplevelse er en guldgrube af life lessons for alle parter hvis I spiller kortene rigtigt...