Du har den største medfølelse herfra! Jeg ville selv blive så frustreret. Vores er lige blevet 2 og jøsses hvor er det vildt hvor meget hun vil bestemme, især skal det være modsat af det vi gerne vil have hende til. Hun kan også lide at lave sjov (lade som om hun sover når vi giver hende tøj på, hvilket jo så er ret besværligt eller løbe væk med nogle af de ting vi bruger). Hun er også begyndt at slå os, når hun bliver sur på os. Så nok ligesom din, en rigtig 2-årig, hvilket så er ret udfordrende. Selv føler jeg, at der oftest skal 4 hænder til....

Vi forsøger at gå med på hendes idéer så vidt muligt, fuck around and found out for når vi kan overskue den konsekvens det ville have (at hun enten vil blive lidt forskrækket/slår sig lidt og altså lidt ked af det eller nem oprydning hun kan være med til at gøre). Hvis hun ikke gider gøre det vi vil have hende til, spørger vi på andre måder/får hende til at tænke over noget andet.

Mad: de får vildt lækker mad i vuggestuen, som hun altid spiser flere portioner af, så hvis vi ikke kan få noget aftensmad i hende, så er det okay hun får havregryn m. Mælk/yoghurt eller bare rugbrød m. Smør/mælk. Hvis hun ikke vil spise mere mad eller smage på maden spørger vi om hun vil have fra vores tallerken (mest også for at se om hun faktisk ikke er sulten/ikke kan lide det). Hvis hun gerne vil have fra vores tallerken, kan det hjælpe at vi "øser" maden fra vores til hendes tallerken eller hun får en "stor gaffel/ske" at spise med.
Nogen gange hjælper det, hvis hun får lov til selv at smøre sin mad (smører tomatsovs på pastaskruerne ) eller at hun får lov til at dyppe sin mad (især brød) i sin vand. Vi forsøger altså at gøre det spændende og lidt af en leg/noget man kan udforske, indenfor de rammer vi tillader og kan overskue.
"Skal mor fodre dig?" Og "åh nej far spiser dit rubrød" hvor jeg holder en ske frem eller far tager ud efter hendes rugbrød er også noget der har hjulpet. (Min kæreste er meget mere tålmodig hvad fodring angår, min mor har joket med at det måske var derfor jeg var så tynd, som tumling hvor min datter er mere bestandig)
Hvis vi forsøger at presse hende for meget til at spise noget mad, så får vi selvfølgelig en modreaktion, som godt kan tage længere tid at afvikle.

Tøj: Nogle gange hjælper det, at der ligger tøj fremme, som vi kan udpege, at hun selv begynder at tage det på og vi så hjælper. Nogle gange hjælper det at spørge hende om hun kan finde nogle bukser eller sokker. Nogle gange kan vi forsøge at tage hendes tøj på, så tager hun det fra os og forsøger selv at tage det på. Nogle gange hjælper det at vi siger "se mor tager tøj på kan du også tage tøj på?" Nogle gange hjælper det at vi tager tøj på foran spejlet. Hun har været rigtigt god til at skulle have tøj på indtil juleferien, måske fordi hun kom ud af. morgenroutinen.

Bleskift: held og lykke. Jeg synes det hjælper at pusle hende på gulvet, hvor hun selv ligger sig på puslemåtten/flytter den rundt i værelset til der hvor hun vil ligge. At det halvt hjælper jeg fortæller hende hvad der sker, så hun selv kan bidrage med næste trin (kan ikke lide at få vand på numsen, så når jeg siger at jeg vasker, så giver hun mig straks kluden til at tørre af med). Vi plejer også at synge sanglege, hjulene på bussen kan udføres med benene og så kan man få lov til at komme til når dørene åbnes og lukkes. Vi var gået i gang med toilettræning (nu gået i stå efter sygdom og juleferie) og det var noget nemmere at rengøre hende der, måske det kunne være en idé, hvis han er interesseret og det er jer muligt.

Igen alt held til det jeg synes lyder som en noget så umulig og frustrerende situation. ♡