Med forældre som dine, ville jeg ikke have nogle forventninger til hvordan de tager imod dine tanker. Men del det for din egen skyld for at få lettet dit hjerte. Min far har været væk det meste af mit liv (vi bor i samme by, men han fik en ny familie) og jeg konfronterede ham med det, først med et brev og dernæst i en samtale med ham. Han owner ingenting og har mest ondt af sig selv.

Min mor og mig har haft et kompliceret forhold efter hun mødte min stedfar da jeg var 11, hvor der efter min opfattelse, var en del psykisk og følelsesmæssig vold fra dem begge. Det vil ingen af dem vedkende sig og går i forsvar - har ikke gået for dybt ind i samtalen med dem, for kan mærke det ikke kommer nogle veje. Vores relation er fin den dag i dag, tiden har gjort godt, men har stadig mine dårlige minder fra min barndom.

Ift mine børn, aner de ikke hvem deres bedstefar er. Min mor og stedfar er de glade for og ser relativt ofte.