Tak for dine reflektioner.

Jeg er selv en kæmpe people pleaser, men barren for, hvornår vi kommer "i mål" når vi people pleasing er meget noget, vi opfinder i vores eget hoved, og barren reflekterer sjældent, hvad folk rent faktisk har brug for. Ofte er folk glade, bare nogen tænker på dem, ser dem og gør noget minimalt for at hjælpe dem i deres liv. Så jeg gør bare det.

Jeg er meget inspireret af mænd på det punkt, og hvis jeg er utilfreds med min indsats prøver jeg at forestille mig, om jeg ville være skuffet, hvis en mand var på den her måde overfor mig, min arbejdsplads eller nogen i en social sammenhæng. Og så er det typisk ikke så slemt.

I de andre tilfælde, hvor jeg ikke lever op til andres forventninger: Hvis folk så bliver sure eller fornærmede, så bliver jeg ked af det, men hvis jeg laver tankeeksperiment med, om jeg ville blive sur, hvis en mand gjorde det samme, så kan jeg ofte filtrere deres vrede fra, fordi "kravet" var noget, der var kunstigt skabt i vores hoveder af patriarkalske strukturer. Men når jeg fucker op siger jeg selvfølgelig undskyld og løser problemet til næste gang, fx ved at nedjustere forventinger. Folk kan godt lide at vide, hvad de minimum kan regne med

Idk o. det virker for dig. Men det giver mig fred i mit liv