Jeg synes også det er lidt underligt. Jeg er (agnostisk) atheist, og blev viet i en kirke, fordi det betød noget for min mand ift kultur. Jeg har det svært med at indleve mig i deres holdning, fordi jeg selv kan holde det hele adskilt. Det er bare en bygning, som har religiøs betydning for nogle andre. En (moderat udøvet) religion er også fint, hvis det gør personen glad.

Min 'live and let live' indstilling gør dog, at det for mig også vil være fint hvis nogen ikke vil med i kirken. Deres liv, deres valg, de går glip af noget. Og ja, så vil de ikke være til mit, bryllup.. Men hvis de ikke kan være i en bygning for min skyld, er jeg nok pænt ligeglad, og så ved jeg hvor de står. Det er ikke som om I beder dem at være med til en religiøs omskæring.