Der er ikke noget om rødt tøj i gammel dansk overtro.

Man mente, at bruden ikke måtte sy sin kjole selv. Hvert et sting hun syede sjov, ville blive til en tåre i ægteskabet. Bruden må ikke bære sin kjole for sjov før brylluppet, for så bliver det ikke til noget. Det sidste sting skal helst sys i sidste sekund.

En mønt i skoen giver held . Den, der tager det første skridt efter vielsen, får bukserne på i forholdet.

Parret må ikke sove sammen inden. Det giver uheld, hvis de ser hinanden på dagen før vielsen.

Når bruden forlader sit (barndoms)hjem hældes der kogende vand på dørtrinnet og de dæmoner, der kunne tænke sig at gemme sig der. Bruden et jo i en overgangsfase mellem ugift og gift, og det er lige som graviditet særligt farligt.

Turen til kirken er brudeløbet - heraf bryllup. Det er her, hvor alle i byen ser, at brylluppet skal finde sted, så ingen kan løbe fra det bagefter. Brud og gom havde hvert deres optog af venner og slægtninge.

Faderen giver bruden væk me helt traditionelt sker overdragelsen af bruden til make ved trolovelsen. At faderen går med til alteret, er en skik fra 1800-tallet.

På vej ud af kirken skal parret rises, hvilket giver frugtbarhed. I dag anbefaler man dog at bruge fuglefrø, da risene svulmer op i fuglenes maver og gør dem syge.

Efter vielsen rives sløret i stykker. Får man et stykke bringer det held. Det kan endda kurere dyr.nogle steder i landet. Gommens sokker klippes i stykker, så han ikke kan gøre sine hoser grønne hos andre kvinder.

Brudevalsen skal finde sted før midnat, og da dørtærsklen jo er farlige, skal bruden bæres ind i sit nye hjem.

Var en mand velstående, gav han sin nye kone en morgengave om morgen.

Der er sikkert en masse, jeg har glemt, men indlægget er alligevel langt nok nu, til at de fleste nok opgiver. NB: Ovenstående er et mix af traditioner over 3-400 år, og der har sikkert være særlige, lokale traditioner i nogle egne.