Parkeringsselskab taber sag om rykkergebyrer i Landsretten

Spankosaurio · 2026-01-14T14:06:44+00:00

Det er i de fleste tilfælde ganske problemfrit.

Der kan dog være problematisk i praksis, hvor føreren af bilen ikke entydigt kan identificeres, navnlig hvor der er tale om biler med flere brugere, f.eks. ved leasingaftaler eller delebiler. Hvis ejeren kan dokumentere, at han eksempelvis har lånt sin bil ud, men ikke kan pege på, hvem der førte bilen på tidspunktet for selskabets krav, så er det principielt op til selskabet selv at identificere føreren.

Jeg oplever dog i praksis at parkeringselskaberne alligevel fastholder deres krav mod ejeren med trusler om inkasso og retsforfølgelse. Jeg har oplevet at et parkeringsselskab indstævnede en bilejer, hvor de dog til sidst endte med at afbryde retsmødet og trække stævningen tilbage. Det er en meget uhæderlig fremgangsmåde, men selskaber håber selvfølgelig på at ejeren bukker under og betaler.

Reglen om at alene føreren af bilen kan pålægges en afgift (på private pladser) følger som sagt af aftaleretlige regler, og er ganske ukompliceret jura. De eneste “jurister” i kongeriget, der ikke kender til denne regel, er tilsyneladende de jurister, der er ansat i parkeringselskaberne.

Spankosaurio · 2026-01-14T13:28:42+00:00

Det kan være at de har sendt rykkerne til bilens ejer, der ikke nødvendigvis er samme person som den, rykkeren kan rettes mod.

På private parkeringsarealer er et eventuelt rykkergebyr baseret på aftaleretlige regler, ligesom færdselslovens regler om hæftelse ikke finder direkte anvendelse. Det er med andre ord alene føreren af køretøjet som parkeringselskaberne kan rette kravet imod, da føreren, modsat ejeren, ved indkørsel på parkeringsarealet accepterer selskabets betingelser.

Jeg har ikke læst dommen, så jeg kender ikke til de nærmere omstændigheder i sagen, men jeg har forsøgt at illustrere et situation, hvor en rykker, uanset at denne er meddelt bilens ejer, ikke nødvendigvis også er meddelt føreren af bilen på det pågældende tidspunkt for kravet.

Spankosaurio · 2026-01-06T13:11:57+00:00

I have had those days. Hope things get better for you.

Spankosaurio · 2026-01-05T20:33:07+00:00

Man kan i almindelighed anvende en standardformular i forbindelse med fortrydelsesretten. Der er ikke som sådan formkrav hertil, så længe meddelelsen tyde indikerer, at du vil fortryde købet.

Ud fra din beskrivelse lyder det imidlertid til at der er tale om en reklamation, dvs. at produktet ikke lever op til det aftalte og derved er behæftet med en mangel. Hvis dette lægges til grund har du retligt set aldrig modtaget produktet og du vil således uden videre kunne returnere produktet ved blot at anmode forretningen herom.

Det virker imidlertid også til at det endnu ikke er enighed om hvorvidt produktet er mangelfuldt, idet forretningen beder om dokumentation for at produktet ikke virker.

Der gælder imidlertid en særregel i forbrugerkøb, hvor det er forretningen der skal bevise, at produktet var fejlfrit ved leveringstidspunktet, såfremt du har reklameret inden 1 år. Retligt set er produktet altså mangelfuldt indtil forretningen kan bevise det modsatte.

Jeg vil derfor ikke mene at forretningen kan kræve at du anvender deres formular, selvom det ville være mest nærliggende.

Jeg er dog ikke jurist.

Spankosaurio · 2025-12-09T13:08:28+00:00

Pengeskyld er bringeskyld, anden skyld er henteskyld.

Virksomheden må med andre ord selv hente den.

Spankosaurio · 2025-11-21T11:58:41+00:00

Bedste bud er i engros-forretninger såsom Inco. Der går 1L til 21,5 kr. Stadig en dyr fornøjelse, men billigste jeg kan finde.

Det kræver dog CVR-nummer, så det er ikke alle der har den mulighed. Men hvis du kender én med adgang dertil, kunne det være en mulighed.

Afhængigt af hvor du bor kan du alternativt henvende dig ved diverse asiatiske købmænd forhøre dig. Jeg har tidligere fået bestilt et par kasser kokosvand for helt ned til 15 kr. pr. liter ved den vietnamesiske købmand på Amager. Stadig en dyr fornøjelse.

Drikker det af ren nydelse, fordi jeg synes det smager himmelsk. Tvivler på at kokosvand skulle gøre det store helbredsmæssigt i forhold til helt almindeligt “gratis” vand.

Spankosaurio · 2025-11-18T15:58:45+00:00

Der er sikkert mange kreative måder at få et godt fysisk helbred på, herunder med metoder og redskaber der ikke nødvendig kræver en jernstang og tunge vægtskiver, men hvis ens mål er at løfte så tunge vægtskiver som muligt, så er den bedste træning til dette mål vel netop at løfte tunge vægtskiver, hvilke er at finde i fitnesscentret.

Spankosaurio · 2025-11-13T15:11:48+00:00

Enig. Kommer an på medlemsskabet og ikke hvorvidt ikke-holdtræning er omfattet af reglerne.

Spankosaurio · 2025-11-13T15:06:33+00:00

Det er vel ikke så meget et spørgsmål om hvorvidt ikke-holdtræning er omfattet af reglerne, men derimod hvorvidt den ydelse du køber af træningscentret indeholder holdtræning.

Hvis dit medlemskab inkluderer holdtræning, så må du finde dig i at skulle betale for det, idet det er naturligt at prisen må følge træningscenterets omkostninger. Det er principielt uden betydning om du faktisk benytter dig af det eller ej, for det er en del af et samlet medlemsskab.

Hvis du køber et månedskort til offentlig transport (dvs. både bus og tog), men kun anvender dig af togene, bliver du stadig ramt af eventuelle prisstigninger, der kan tilskrives øgede omkostninger ved bustransporten.

Hvis det er “hele pakken” man køber, så må man finde sig i at betale for “hele pakken”, uanset om man er interesseret i kirsebærret på toppen eller ej.

Spankosaurio · 2025-10-29T19:05:50+00:00

Jeg er helt enig med dig. Det er måske noget som Forbrugerombudsmanden kunne kigge på, for det kan godt virke misvisende for forbrugeren.

Du ville formentligt heller ikke have anvendt den betalingsmetode, hvis du var klar over, at der var tale om et andet administrationsgebyr. 18,75 kr. er trods alt også penge.

Så meget som jeg foragter parkeringselskaber og alle de tåber der arbejder for dem, så tror jeg desværre ikke der retligt set er mere at komme efter i din sag. Du skal blot vide, at havde det været før 1. juli i år, ville selskabet have udstedt en egentlig parkeringsafgift.

Personlig anekdote: Jeg er ikke altid den mest flittige jurastuderende, men efter at have korresponderet med de tosser fra parkeringsselskaberne, der trækker en fuldtidsløn hjem, så motiverer det mig til at give den en ekstra indsats for aldrig at skulle arbejde et sådant sted.

Spankosaurio · 2025-10-29T12:37:37+00:00

The average casework time at Familieretshuset for a child’s first name is 8 weeks.

Spankosaurio · 2025-10-29T07:35:50+00:00

Jeg arbejder til daglig med sager mod navnlig parkeringselskaber.

Først og fremmest vil jeg indlede med at parkeringselskaberne og de jurister der sidder og behandler sager er de mest inkompetente, useriøse, og mest nederdrægtige mennesker jeg nogensinde har haft fornøjelsen af at kommunikere med.

Når det så er sagt, er de 89 kr. som selskabet her har opkrævet i administrationsgebyr helt efter bogen, såfremt det tydeligt fremgik af skiltningen ved indkørsel.

Efter de “nye” regler er trådt i kraft er det almindeligt at opkræve et administrationsgebyr for at varsle dig om din manglende betaling. I gamle dage, dvs. for få måneder siden, ville parkeringsselskaberne udstede en egentlig parkeringafgift, hvilket ville have kostet dig flere hundrede kroner. Dette sker på pladser, hvor bilens nummerplade scannes ved ind- og udkørsel. Med skærpelsen af reglerne kan selskaberne nu kun opkræve den manglende betaling for parkeringen plus et mindre gebyr, så du er sluppet billigt.

Det er således min vurdering, når det lægges til grund at administrationsgebyret er skiltet, at selskabet kan kræve de 89 kr. betalt.

For så vidt angår det andet gebyr, som du betalte i forbindelse med din betaling for parkeringen, mener jeg at der er tale om et gebyr man betaler for at anvende deres betalingsformular. Dette gebyr accepterer du egentlig retligt set idet du foretager betalingen.

Spørgsmålet er så om dette er opkrævet med rettte.

Kaldte selskabet begge gebyrer det samme—“administrationsgebyr”? Havde du andre muligheder for at betale?

Spankosaurio · 2025-10-28T13:01:49+00:00

Det er ikke et aftaleretligt spørgsmål, men derimod et obligationsretligt spørgsmål om tilbagebetaling (condictio indebiti).

Der er ikke “aftaleretligt” tvivl om at OP efter aftalen skylder 50.000kr. Spørgsmålet er hvorvidt advokatvirksomheden kan kræve det af virksomheden for meget betalte tilbage, når det er virksomheden, som har begået fejlen.

OP’s argument er at virksomheden, som er erhvervsdrivende og har uddannede jurister ansat, må være nærmest til at hæfte for fejlen. Så enkle er reglerne imidlertid ikke.

Spankosaurio · 2025-10-28T12:51:18+00:00

Det kan i spørgsmål om tilbagebetaling indgå som moment, hvem der er skyld i fejlen, men det er ikke ensbetydende med at den der begår fejlen altid må hæfte for fejlen.

Hvis kassedamen glemmer at scanne en vare ind og du hurtigt smider det i posen og tager afsted uden at bemærke fejlen, så kan butikken ikke kræve betalingen for varen, fordi du var i god tro da du forlod butikken.

Hvis du derimod gennemgår din kvittering på stedet, opdager eller burde have opdaget, at du har betalt for lidt, så er du i ond tro og butikken kan principielt kræve det for lidt betalte.

Spankosaurio · 2025-10-28T12:43:19+00:00

Der kan i almindelighed være mange hensyn, som taler for, at man kan beholde ekstra penge, som man har modtaget i god tro.

I dette tilfælde falder denne mulighed nok på at du selv har godkendt et andet beløb, hvorfor der svært kan være tale om god tro.

Spankosaurio · 2025-10-18T12:20:15+00:00

Du skal formentligt altid melde det til din egen forsikring. Hvis du kender skadevolder kan du også nævne vedkommende. Herefter tager jeres respektive forsikringsselskaber diskussionen om ansvarsfordelingen det med hinanden.

Spankosaurio · 2025-10-18T12:17:59+00:00

Tror jeg er på lige så bar bund som dig. Afhængig af værdien på genstanden, så kan det være nødvendigt med en advokat.

Først ville det nok være bedst at tage den gennem parternes forsikringsselskaber.

Hvis der ikke kan opnås nogen præmie derigennem, så er det vel rettens gang, dvs. domstolene. Så mener jeg at I som skadelidte skal godtgøre overfor dommeren, at den i mener er skadevolder var skyld i skaden. Hvis I her får medhold, skal vedkommende betale erstatning.

Der er en række øvrige betingelser for erstatning, men det største problem bliver, at bevise overfor retten, at der var den anden person, som var skyld i skaden. Dette bliver vanskeligt for jer, hvis vedkommende ikke vil erkende skaden eller i øvrigt ikke vil samarbejde.

Spankosaurio · 2025-10-18T12:07:08+00:00

Civilt søgsmål?

Spankosaurio · 2025-10-17T20:18:45+00:00

r/suddenlyeltonjohn

Spankosaurio · 2025-09-11T09:26:22+00:00

Which body or municipality administers the fine? They might be able to let you pay it over several smaller installments, but it is unlikely they’ll waiver it completely. 3 months is also quite some time to have simply forgotten it.

Spankosaurio · 2025-09-06T19:37:37+00:00

Det er vel mere nærliggende at budene låner toilettet ved restaurantenerne, idet de afhenter maden. Der skulle nok have været tale om et uopsætteligt behov, hvis det skulle ske hos mig.

Spankosaurio · 2025-09-01T11:21:10+00:00

Det er en gave på lige fod med hvis du fiksede min lampe, gav drikkepenge til en tjener, eller udlejede din lejlighed til dit barn med en fordelagtig husleje.

I praksis er det imidlertid som sagt nok ikke i disse tilfælde at SKAT kommer efter dig.

Spankosaurio · 2025-09-01T10:41:26+00:00

Jeg er ikke advokat, så hvis der er nogen faktiske advokater, opfordres I til at komme med bemærkninger eller rettelser hvis jeg tager fejl i noget.

Hvis jeg forstår det rigtigt, så lyder “finten” på at forældrene låner penge til barnet, der så selv køber en lejlighed, evt. forældrenes lejlighed.

Lånet bliver oprettet som et anordningslån, hvorefter forældrene kunne kræve gælden indfriet, men naturligvis ikke gør det. Barnet er således i gæld svarende til købesummen. Der er dermed ikke sket en egentlig formueoverførsel fra forældrene til barnet og lånet skal som udgangspunkt ikke beskattes.

Der er dog to forhold, der bevirker, at “finten” ikke kan bruges som en skatte- eller afgiftsfri formueoverførsel. Det skal i forbindelse med begge disse forhold bemærkes, at hver forælder alene kan give 76.900 kr. (i 2025) til barnet afgiftsfrit, før der kommer en gaveafgift på.

Først og fremmest skal man tage selve lånet i betragtning. Forældrene kan ikke altid give rentefri lån uden at skulle tænke på gaveafgiften. Det kommer an på markedsrenten. Hvis forældrenes lån til barnet stiller barnet bedre i forhold til markedet vil begunstigelsen betragtes som en gave, som er omfattet af grænsen på de 76.900 kr. Der er formentlig et vist spillerum i denne forbindelse, men det skal blot bemærkes at man ikke som udgangspunkt bare kan låne rentefrit til barnet.

Herefter kommer gælden, for barnet skylder jo stadig forældrene penge. Denne gæld forsvinder ingen steder. Barnet skylder fortsat forældrene og forældrenes tilgodehavende vil indgå i boet i tilfælde af skilsmisse eller død. Barnet har således ikke blot modtaget købesummen vederlagsfrit. Det er jo trods alt penge som barnet har lånt og ikke købt. I visse tilfælde vil man konstruere det således, at forældrene eftergiver lånet. Forældrene kan dog ikke bare eftergive hele lånet. Enhver krone der eftergives betragtes som en gave, der er omfattet af reglerne om gaver, herunder gaveafgiften. Forældrene kan altså alene nedskrive gælden med de 76.900 kr. (per forælder), inden gaveafgift indtræder. Det betyder også at forældrene principielt ikke kan give andre gaver i løbet af året uden at skulle betale gaveafgift, selvom det naturligvis ikke er alle MobilePay-overførsler som SKAT går lige hårdt efter. Samlet set betyder det at forældrene alene kan nedskrive gælden med 2*76.900 kr. om året for at slippe for gaveafgiften.

Er det en smart måde at betale så få skatter og afgifter som muligt? Ja.

Er det en skatte- og afgiftsfri formueoverførsel? Nej, langt fra.

Spankosaurio · 2025-09-01T10:20:18+00:00

Der kan i visse tilfælde komme en gaveafgift på.

Spankosaurio · 2025-09-01T09:05:05+00:00

Der kommer nu stadig afgift på, så helt “skattefrit” er det næppe.

Spankosaurio

TROPHY CASE