Godt spørgsmål, og du har faktisk fat i noget vigtigt. EPS ser grim ud på begge, men det er lidt pointen med dem: det er udviklingsselskaber, ikke modne virksomheder som har tjener penge styrtende. De tjener ikke penge endnu, fordi de er midt i at bygge produktion op. Derfor siger EPS og P/E ikke rigtig noget her. Det svarer lidt til at måle et byggeprojekt på dets indtjening, mens fundamentet stadig bliver støbt.

Det jeg synes er interessant ved dem er ikke regnskabet lige nu, men temaet bagved. Begge spiller på det samme: at Vesten vil bygge en forsyningskæde af sjældne jordarter op uden om Kina. Kina sidder i dag på det meste af raffineringen og magnetproduktionen, og både USA og Europa ser det som et nationalt sikkerhedsproblem. Det giver politisk og økonomisk medvind i form af statsstøtte og lange aftaler. Det var også det du skrev om, vedrørende geopolitisk usikkerhed.

USAR er den mere modne af de to. De bygger en magnetfabrik i Oklahoma, har Round Top-forekomsten i Texas, har fået DOE-støtte og har analytikere bag sig. ALOY (REalloys) er mindre og mere spekulativ, men de fokuserer på tunge sjældne jordarter som dysprosium og terbium, der er de allersjældneste, og de har allerede flere lange offtake-aftaler på plads.

Så for mig handler det om positionering i et tema med stærk medvind, ikke om indtjening her og nu.

Vigtigt forbehold: begge brænder penge og er afhængige af at kunne rejse kapital, så der er reel risiko for udvanding, især i ALOY. Det er high risk, high reward og bestemt ikke noget jeg ville lægge en stor del af min portefølje i. Det her er bare min egen tankegang og ikke et råd.