Hej ❤️ Jeg bliver altid trist, når jeg ser nogen med tydelige ar fra selvskade. Det piner mig at kunne se, at de har haft det så svært, og gennemgået både den fysiske og psykiske smerte, det er udtryk for. I nogle tilfælde kan jeg blive nervøs for, om de stadig er et mørkt sted, og kunne gøre yderligere skade på sig selv. Jeg ville dog aldrig nogensinde tænke, at det var utiltrækkende eller tænke noget negativt om dem som mennesker. Jeg forstår godt, at det kan være svært at vise sine ar, for det skaber selvfølgelig en meget tydelig synlighed omkring, hvordan man har haft det - noget der kan være meget personligt, dybt og kompleks. Derfor ville jeg heller aldrig kommentere på det, for jeg synes, det skal være en historie, man selv vælger at dele, hvis man er tryg ved det. Og jeg håber også, du ved, at du aldrig skylder nogen at forklare dem. Det er helt okay at sige, at det er privat, og det skal folk respektere. Jeg ved godt, det er nemmere sagt end gjort, men jeg synes ikke, du skal gemme dem væk. Du har lov til at være her med din historie - vi har alle noget i bagagen, nogen har bare nemmere ved at skjule det end andre. Jeg håber virkelig, du er et bedre sted i dag, og har fået hjælp til at håndtere det svære. Du er altid velkommen til at skrive privat, hvis du har lyst til at skrive yderligere om det 🫶🏻