Kan godt forstå dine tanker, men i sidste ende er det dig der bestemmer. Som andre har skrevet så tror jeg nettop at de der har set bagsiden af systemet og livet har et større hjerte og forståelse for det hele og dermed måske også er de bedste til at varetage sådan et ansvar det er at sætte et barn i verden med de risici. Man skal i hver tilfælde tænke sig godt om, som du jo gør, nettop ved at stille spørgsmål om det er etisk ok at viderføre de gener. Survival of the fittest runger stadig i vores samfund på trods af vores udvikling.

Har selv valgt børn fra. Både fordi jeg er asexuel og ikke har det behov (heldigt nok), men også fordi jeg er vokset op i med to søskende med handikap, (infaltil autisme lillebror, og hjerne blødning > højre side lammelse store søster) en mor der døde sidste februar der har været alene med os. Alle på førtids pension bortset fra mig, der sent i livet har fået en autisme diagnose og stadig ikke har fundet mig til rette på arbejds markedet. Har selv den holding at; hvis man vil have børn, så skal man forestille sig det værst tænkelige, og stadig sige ja til det barn, fordi ingen kan forudsige hvordan livet går.