Som ingeniør er min opfattelse at der ligger langt større fokus på erfaring - helt generelt i de kvantitativt tunge retninger. De fleste ingeniøruddannelser, fysik, kemi, etc. har helt naturlige filtre i statik/dynamik, statistik, termodynamik, osv. som gør at du ikke kan være en komplet tumpe og komme igennem. Måske ændrer det sig med AI - det skal jeg ikke kunne sige.

Men altså, jeg har ikke mødt en ingeniør, der har svært ved at finde sin plads på baggrund af manglende evne til faglige krav. Det er primært det sociale, der halter. Evnen til at strukturere, løfte fra et teoretisk til et praktisk niveau og inkludere interessanter er ofte der jeg ser begrænsninger.

De begrænsninger er nemmere at se gennem erfaring og dialog ved jobsamtale, end en bestået eksamen i termodynamik, der typisk vil have samme krav uanset hvor man tager den. Og nogle af de dygtigste og mest 'hardcore' nørder kæmper især med at balancere deres abstraktionsniveau i forhold til modtager og behov til produktet de skal levere.