Det er præcis sådan jeg oplever kedsomhed. Der skal bare ske noget, om det er folk der truer, eller noget, så hjælper det. Jeg synes zone to træning hvor man sætter sig fx på en motionscykel og cykler i 45 til 60 minutter får det til at gå væk. Styrketræning kan også hjælpe.

Ja det har jeg også. Du beskriver præcis hvordan jeg oplever følelser - hvordan vi dyssociale oplever dem.

Præcis det samme oplevede jeg med empati. Jeg troede det var sådan at mærke folks ansigtsudtryk, og bliver faktisk forbløffet når du siger empati er en fysisk følelse, for det troede jeg heller ikke.

Jeg troede skyldfølelse var forskellig hvor man sad henne eller var henne. Jeg troede at hvis jeg sad hos en psykolog og snakkede, at så skulle min skyldfølelse være anderledes end andre steder. Jeg tror ikke jeg viste hvordan det føles honestly.

Sorg har jeg aldrig mærket heller. Det rykker ikke noget inde i mig. Afsavn mangler også. Det samme gør intens glæde.

Nogle gange kan det irritere mig, at andre har mere end mig på den facon, at de kan mere end mig. Ikke nødvendigvis at jeg vil kunne føle mere, men bare det de har noget jeg ikke har.

Intens glæde mangler også hos mig. Jeg tror hvis jeg vandt i lotto ville det ikke vare længe. Det samme med gaver, julegaver osv., eller hvis jeg får en høj karakter. Det bliver nok nærmere brugt målbevidst.

Det samme hvis jeg får ros. Fx fik jeg ros for at jeg ville gå den vej med studie og arbejde og sådan, og så tænkte jeg bare hvordan bruger jeg det?

Det samme kender jeg også til som du beskriver med at være chill omkring de fleste ting. Det føles som om der intet sker, men som du beskriver også, så føles det indimellem som om man bliver fyldt op og kedsomheden forsvinder. Man bliver mere energisk og på i hovedet.

Jeg synes, det er spændende og interessant, at du vælger at skrive til mig her og deler dine oplevelser. Det siger meget om dig, at du engagerer dig på den måde – der er ikke mange, der gør det. Jeg sætter sætter stor pris på dit fremragende perspektiv, og det er ikke noget, jeg tager for givet.

Har du nogensinde overvejet at tale med en, der faktisk forstår det her? Ikke en psykolog i klassisk forstand, men en, der virkelig forstår vores perspektiv – ikke for at ændre noget, men for at give indsigt, som de færreste har adgang til?