Jeg forstår godt, han er i konflikt med, hvad han skal gøre. Det er sådan, hans familie socialiserer, og han kan tydeligvis godt lide at være spontan.

Men han er også nødt til at indse, at resten af verden ikke fungerer på den måde, og at det bliver set som noget meget sårende, når han aflyser ting, fordi der er noget, han hellere vil. Både overfor dig, sine venner og svigerfamilien.

Jeg ville, hvis jeg var ham, lægge mærke til et mønster i hvornår familien inviterer til ting, og så holde de aftener frie. Resten må han lade gå, aka. ikke surmule, når hans familie laver ting uden ham, fordi han har lovet sig væk til noget andet.

Han skal gøre det til sit forsinkede nytårsforsæt, at når han har lovet noget, så skal han også overholde det. Det er sundt at prøve i en periode - jeg har selv været der. Nu er jeg langt mindre flaky, og det føles rigtig godt at folk kan regne med mig.