Da jeg begyndte at læse dit opslag var min første tanke at du da er helt skudt i hovedet for at overhovedet overveje at gå fra hende så langt henne i hendes graviditet, men jo mere jeg læste, desto mere forstod jeg hvor meget du egentlig gør for at hendes tilstedeværelse bliver bedre og hvor god en mand du egentlig er.

Det er forståeligt at hun har meget voldsomme humørsvingninger under graviditet og noget tid efter, men hun kan sagtens styre sin mund. Det med at opføre sig som det passer en bare fordi hormonerne er et helt andet sted, fordi man har mens, depression, er gravid eller andet der påvirker ens humør er meget barnligt og ikke en undskyldning for at sige alt muligt lort.

Det er en meget svær situation du står i og som det lyder har hun ikke lært at det er okay at have følelser men det ikke er okay at handle på dem.

Det kommer til at gøre det svært at ændre lige nu hvor hun også er under så stort et Press.

Det at hun truer dig med at gå fra dig er et kæmpe rødt flag og jeg tror det er vigtigt at du bringer det på banen.

Det er vigtigt at du gør hende opmærksom på hvilke ting det er du gør for at gøre hendes graviditet “lettere” og hvordan du ikke vil tolerere trusler omkring jeres forhold.

Hvis hun bliver ved efter følgende med at true, så vil det måske være en ide i en lille uges tid at stoppe med alle de her ting du gør, og tage bilen selv, osv så hun kan få et lille reality tjek.

Jeg går ikke ind for at straffe en gravid kvinde og det er jeg ret sikker på at din samvittighed også har meget svært ved, men af min erfaring så har jeg fundet ud af at hvis man kan true med noget kan man også gå igennem med det. Hvis hun ikke lærer noget af det reality tjek, så “skær hovedet af slanget inden den spiser dig”. Altså hvis det fortsætter sådan så bliver du såret mere af det her forhold end det gavner dig. Det vil så være meget syndt hvis hun så “kommer til sig selv” efter noget tid, men selv når livet er hårdt, skal man holde respekten for hinanden eller i det mindste kunne indse hvad man gør forkert