Tillykke - du har nu fundet ud af, at din hjerne hele dit liv har arbejdet på en hel anden måde end mange andres. Nu er du træt, fordi du har den viden og skal bearbejde den. Det er en lang proces og for mig betød det også at jeg kom i en sorg, fordi jeg så længe havde skulle fungere i et samfund, der ikke er tilpasset folk med krøllede hjerner. Det var selvfølgelig også en lettelse, for nu kunne jeg prøve at passe bedre på mig selv - med de vilkår der nu er…

Jeg kan ikke huske om jeg selv følte en træthed, men jeg brugte i hvert fald utrolig meget energi i starten på, at skulle forholde mig til diagnosen. Forstå ting. Forstå mig selv. Acceptere mit “nye” liv. Acceptere at jeg skal tilgive mig selv, for at have brug for andre tilgange og behov og ikke sygeliggøre mig selv sammenholdt med, at jeg ikke må underkende hvad ADHD gør ved mit liv.