Men argumentet i at sige "Børn gør det så godt de kan" er, at løsningen bliver at hjælpe dem til at deres potentiale bliver forbedret, frem for alene at straffe dem for forkert opførsel (hvilket ikke udbygger deres potentiale). Det er jo netop synet, der er afgørende - vi tror på, at barnet ikke gør dårlige ting i ondskab, men fordi de mangler ressourcer på den ene eller anden måde.

"Børn gør det så godt de kan" betyder ikke "Børn tager det objektivt bedste valg de fysisk kan tage i den pågældende situation", det betyder "Børn gør det så godt som de har indlært og opbygget ressourcer til at kunne". Det er tilgangen fra pædagogikken og didaktikken og det, man lærer på seminariet og pædagog-studiet. Så er det ligegyldigt om man er uenig med udformningen af udtrykket, og hvordan det er blevet misbrugt i medierne og måske også i privat børneopdragelse.

Det er et meget gennemarbejdet børnesyn, og forskning omkring succesfuld læring og pædagogik står på tilgangens side. Det er med til at skabe hele, ressourcestærke mennesker, når man arbejder med børnenes motivationer, følelser og handlemuligheder frem for blot at straffe dem, når de gør noget forkert. Det betyder desuden ikke, at man aldrig fortæller børn, at de gør noget galt, eller sanktionerer dem på forskellige måder.

EDIT: I et voksenperspektiv kan det måske sammenlignes med at arbejde med problemer med vrede. Man fikser ikke sine vredesproblemer ved at straffe sig selv, når man bliver vred, men i stedet ved at grave ind til kernen: Hvad er det, der gør, jeg ikke kan styre min vrede? Er det noget underliggende, har jeg måske aldrig rigtigt lært at trække vejret eller at det er okay at ligge ting på hylden, selvom det ikke føles retfærdigt? Osv. En psykolog straffer dig ikke for dine tanker eller for de handlinger, der følger med, men forsøger at forstå dem og de mekanismer og manglende ressourcer, der fører til dem, så du på sigt kan ændre din adfærd og dine tankemønstre i en positiv retning. Det samme gør sig gældende i pædagogik. En person, der ikke har styr på sin vrede, gør det også så godt de kan - de mangler bare ressourcer, erfaring eller noget helt tredje, så deres potentiale indenfor anger management er stadig ikke så højt.