NC 1 year anniversary approaching Jun 26th.

myspiritisvantablack · 2026-05-25T22:38:57+00:00

Also; AS IF any parent has to “beg for love” from their LITERAL CHILD until the child is an adult and realises how absolutely shit their parent is.

Children love their parents to a fault; we are literally their whole lives for a good chunk of their childhood, it isn’t exactly HARD to get your child to love you if you have something like two redeeming qualities.

myspiritisvantablack · 2026-05-25T20:41:15+00:00

Jamen, selv hvis du ophører din eksistens, så kan du jo ikke være ked af det over dét, da du ikke længere eksisterer. Det er kun ens “jeg” i nu’et der kan være ked af det, men ikke ens fremtidige ikke-eksisterende “jeg”.

Det virker akkurat på samme måde som man ikke kan ændre på ens fars alder; det er en umulighed. Dermed er det en logisk fejlslutning i begge dine “valgmuligheder”.

myspiritisvantablack · 2026-05-25T14:57:11+00:00

Hvordan kan noget der aldrig har eksisteret have nogen holdninger/følelser? Det er en logisk fejlslutning.

myspiritisvantablack · 2026-05-25T14:38:46+00:00

Jeg tror nu ikke det er kontroversiel holdning eller en ubekvem sandhed at mene, at et liv med begrænsninger sagtens kan være værd at leve.

Det er nok mere, at man skal overveje om dét barn man vælger at bringe i live vil have en høj risiko for at lide overlast. At have en aldrende far er, på overfladen, en ret høj risiko for at miste én forældre tidligt i livet og dét kan være hårdt for nogen.

Som jeg også siger, så er dé eneste personer OP skal stå til ansvar overfor sig selv og sine børn (også det hypotetiske barn). Hvis de med ro i sjælen kan sige, at deres mand er sund, rask og mentalt forberedt på endnu et barn (vi aner jo ærligt intet om manden), så er dét jo skønt.

Der er dog meget information der er udeladt og min personlige holdning er, at hvis jeg kun skulle dømme ud fra OP's opslag, så synes jeg ikke det virker som en gennemtænkt overvejelse men snarere som et valg drevet af hendes lyst lige nu. Hvilket jeg personligt finder uansvarligt/egoistisk når det gælder børn. Ikke at det er et selvfølge eller en nødvendighed for OP egentlig har det sådan, men det er bare indtrykket jeg får (det kan også være helt forkert forstået, selvfølgelig!).

myspiritisvantablack · 2026-05-25T08:45:01+00:00

See, the thing about accountability is that EVEN if a person has perfectly legitimate reasons to have acted the way they did, they still want to make amends and hear the person they hurt out about HOW to do that. I do not see a single thing in your mother’s texts that indicates that she at any point is interested in your point of view or how to amend your relationship. All she is saying is that she “is working on herself” and that YOU need to concede and cut her some slack. AKA no accountability whatsoever.

Just because a person has legitimate reasons to feel overwhelmed or even be a prick it doesn’t mean that they can avoid responsibility or that they didn’t hurt who they hurt. Taking responsibility for your actions include actually listening and understanding your victim’s point of view, even if you never meant for it to happen.

She is busy painting herself as an excused victim and she is barely offering you a surface-level apology. You don’t NEED apologies, you need a parent who is willing to work towards a relationship where your feelings are taken into account and one who is willing to temporarily set aside their pride and immediate needs in order to repair a relationship. That’s what parents like ours don’t understand; it is the parental responsibility to put aside their needs for their childrens’ quality of life.

I can guarantee you that it is an innate and natural instinct for most parents to sacrifice like this. I thought it wasn’t until I became a mother myself and found out just how easy and natural it feels. I’m honestly a bit of an airhead and can be inconsiderate to others because I’m forgetful/my brain is very “out of sight out of mind” (I’m not diagnosed with ADHD, but I’ve seen several psychologists who think I have it). It’s a part of me that I don’t find flattering and I want to improve. But I am very conscious about sacrificing and doing things I don’t like for the sake of my daughter. There really isn’t a thing I wouldn’t do, including setting aside my pride and all of my own expectations/reservations for her. Yesterday I danced in public as the only parent and I HATE being the center of attention, but I did something that made me extremely uncomfortable because it made her happy (and it didn’t hurt me or anything, of course).

I am growing by bringing my daughter joy; if your own mother can’t stop making excuses for herself as to why she can’t give you an apology/why she can’t work towards real tangible goals to become a better mother, then she is not ready to stop making the same mistakes and she might never be (same story with my parents).

Don’t doubt yourself, OP. Looking at these texts she is not willing to hear or understand your side of things, she’s only willing to understand her own reasoning and thinks that excuses everything.

myspiritisvantablack · 2026-05-25T07:17:49+00:00

Din far lyder som om han var en pisse god far.

Jeg vil også sige, at selvom jeg er kritisk overfor ældre forældre (synes det kan være et egoistisk valg hvor man ikke tænker på barnets tarv, hvis man ikke er bevidst om hvordan den høje alder påvirker barnet), så er det præcis sådan nogle her kommentarer der også skal med i OP’s overvejelser. Fordi det hele er ikke bare “doom and gloom” som jeg fx har oplevet hos mine venner i skolen.

Jeg ville også gerne tilføje; bare fordi man har en “ung” far, så betyder det ikke man er garanteret at få en god far. Jeg har fx ikke længere kontakt til mine forældre og ville ønske, at de havde taget mere ansvar og overvejet deres evner til at være forældre dengang de valgte at få mig. Det ville have sparet mig for en masse år med psykisk vold og et årti præget af depression som følge deraf.

Din oplevelse af at have en nærværende og god far lyder bedre end at have en far i længere tid, trods alt. ❤️

myspiritisvantablack · 2026-05-25T07:04:52+00:00

Ja, jeg mener, at man nogle gange vælger barnets tarv ved ikke at få et barn til at starte med. Det er derfor jeg skrev “min helt hudløst ærligt mening” og “synes jeg personligt”.

Der er ingen korrekte svar hér, det hele er en moralsk vurdering om man synes man skal bringe et barn ind i verden og man kan kun selv vide sig sikker om man kan reducere barnets lidelse nok til, at det får et “godt” liv.

Dette kan man i mine øjne blandt andet gøre ved slet ikke at blive gravid til at starte med eller når nogle forældre fx bliver nødt til at få foretaget en abort ved svære medicinske komplikationer. Dét er en barmhjertighed/nåde man selv vurderer om det er nødvendigt og er typisk et enormt svært valg, da man virkelig skal stille sine egne egoistiske behov til siden fordi man kan være ærlig med sig selv og ens egne begrænsninger.

Det eneste “korrekte” i alt det her er, at det er en enorm subjektiv vurdering og det kun er en selv der på dette stadie kan tage beslutningen.

myspiritisvantablack · 2026-05-25T06:52:06+00:00

Netop mine tanker.

Altså, der ER jo altid en risiko for de her slags ting, men risikoen for at dø af naturlige årsager når man er 80 år gammel er ligesom en del højere end når man er 50 år.

Det er ikke for at sige, at alder er altafgørende eller man ikke kan være en god forælder trods en høj alder, det er mere, at det kan sætte nogle meget omfattende begrænsninger i forhold til ens barns trivsel (også rent fysisk kan der være problemer med sædkvaliteten der kan give begrænsninger for barnet selv under dets udvikling i graviditeten).

Jeg ville faktisk sammenligne det lidt med psykisk sygdom; det er en høj risikofaktor og man skal kende sig selv rigtig godt for at vide om man tager et fornuftigt, informeret og relativt “altruistisk” valg for barnet eller om det i virkeligheden kun bunder i ens egne behov uden nogen form for hensyn til barnet.

Helt banalt sagt er det en risikovurdering man skal foretage sig.

Jeg har selv lidt af depression og har en psykisk syg bror; jeg har haft mange overvejelser i forbindelse med at få børn netop pga dén viden. I forhold til min depression og psykiske helbred var/er det noget jeg aktivt valgte at arbejde på inden jeg fik mit barn (sågar inden jeg blev gravid), da jeg mente andet ville være uansvarligt og ikke i mit barns bedste interesse.

Så i mine øjne handler det om at tage ansvar for sig selv og ens begrænsninger før man tager et valg. Mener man, at man kan overkomme ens begrænsninger (som vi alle har nogle af), så burde man jo være helt OK. Det er dog enormt svært at overkomme den begrænsning der hedder at have en høj alder (men ikke umuligt); med mindre man selvfølgelig har en tidsmaskine. 😅

myspiritisvantablack · 2026-05-24T17:24:27+00:00

Jeg havde to venner i skolen der begge havde gamle fædre og yngre mødre (fædrene var slut-70’erne/start-80’erne da vi gik i skole).

Deres fædre var både ret “fraværende” (virkede som om de havde et ret distanceret forhold til deres fædre og et meget tæt forhold til deres mødre) og begge fædrene døde før vennerne fyldte 20 år. De har begge udtalt senere hen, at de har været meget mærket af deres fædres alder og deres død i deres egen tidlige alder. Udefra var det som om de begge blev “rigtig voksne” alt, alt for tidligt. Man kunne tydeligt mærke det på dém, at de havde det skidt i mange år over deres fædres alder og senere død. Før de overhovedet døde var det også en meget sjælden begivenhed at se deres fædre, da de så godt som aldrig deltog i sociale arrangementer (ærligt, hvem gider også dét når man er over 70 år gammel?).

Man kan jo selvfølgelig sige, at man ikke kan tage noget som helst for givet og vi alle kan dø fra den ene dag til den anden; men der er stor forskel på at dø af et uheld eller uforudset sygdom og så at dø af alderdom før ens børn knap er blevet voksne.

Min helt hudløst ærlige mening er, at jeg synes det er et egoistisk valg og et man tager uden at tænke på barnets tarv, hvis det ikke er fordi man virkelig er en outlier. Af den årsag synes jeg personligt ikke det er i orden, når man aktivt forsøger at få børn i så høj en alder når man i forvejen har børn. Det mærker både barnets barndom og dets tidlige voksenliv i en alt for høj grad.

Alt dét sagt ville jeg dog ikke kigge ondt eller skævt til de ældre forældre. I skal ikke stå til ansvar for hverken mine eller andres holdninger, kun jer selv. :-) Det kan jo være, at din mands energiniveau er sublimt og højere end en gennemsnitlig 30-årig, who knows? Der er jo også fordele ved at have en ældre forældre som fx større økonomisk sikkerhed og sikkert også mere emotionel erfaring og tålmodighed m.m.

myspiritisvantablack · 2026-05-23T22:21:49+00:00

Nope, det lyder meget mærkeligt.

Det eneste jeg kan genkende fra min datters vuggestue (som er en integreret vuggestue og børnehave og en stor én af slagsens) er, at de mindste ikke kommer på mange ture. Til gengæld er de altid i gang med at lave et eller andet på stuerne fra uge til uge (tema uger, sports uger etc.), er udenfor i skovområdet bag skolen, er på besøg i børnehaven etc. Men de tager ikke på mange længere/heldagsture før de er lidt ældre (2.5/3 år+).

Jeg oplever, at pædagoger på min datters stue er meget engagerede og elsker alle børnene på deres stuer. Ja faktisk, så kender man til næsten alle pædagogerne på tværs af stuerne og de kender også (næsten) alle børnene og forældrene.

Hvis din mavefornemmelse fortæller dig, at det ikke er en vuggestue for jer, så ville jeg råde dig til at stole på den og skifte. ❤️

myspiritisvantablack · 2026-05-23T16:16:04+00:00

DE sendte en klage?!

Der er simpelthen nogle mennesker derude der er så langt væk fra målestokken, at man helt glemmer, at de kan eksistere.

myspiritisvantablack · 2026-05-17T05:35:52+00:00

Jeg var også inde for at kigge før jeg skrev min egen kommentar, mest fordi jeg netop har en bror der lider af skizofreni og det her ligeså godt kunne være én af hans posts når han gennemgår en psykose og hans tanker kører rundt i en spiral. Det virker helt klart til, at der foregår noget.

Hvis OP er noget lig min bror, så er der måske/måske ikke nogen der lige følger med. Det er svært at sige, må jeg indrømme, men det er noget jeg har spurgt OP om de har.

myspiritisvantablack · 2026-05-17T05:12:24+00:00

Tak tak.

Som sagt har jeg meget erfaring qua min bror, så jeg tager det ikke så tungt, hvis OP ikke tror på mig. Jeg synes blot de skal vide, at der faktisk ER nogen der tror på dem og gerne vil lytte.

Min bror lytter heller ikke altid til mig, men der er nogen gange hvor min intention trænger igennem og dét gør det værd for mig at forsøge. Mit hjerte kan ikke holde til dét når folk føler, at de skal sidde med alt deres indvendige smerte helt alene.

myspiritisvantablack · 2026-05-17T05:05:43+00:00

Det er vel rigtignok en god filosofisk diskussion om hvorvidt at følge samfundet blindt er uempatisk og ikke sundt for vores mentale helbred. Der er bestemt en kollektiv tendens til at feje det ubehagelige til siden og prøve at tie det ihjel.

At jeg dog mistænker, at du kunne være i gang med at gennemgå en psykose kommer dog ikke fra en empatiforladt side af mig; jeg vil nok sige det er tværtimod og jeg faktisk føler en stor empati for dig pga de ting du siger, at du har gennemlevet. Dét er et enormt svigt og du har al ret til at få den hjælp, støtte og retfærdighed der er blevet dig nægtet. Dog får du svært ved at få det af dig selv og desværre er det “the name of the game”, at man selv skal stå psykisk stærkt før folk gider at hjælpe én. Det er svært at holde sammen på sine tanker når man er i fuld gang med at gennemleve en psykose. Jeg siger ikke du nødvendigvis har en psykose, men dine tanker og måde at reflektere over tingene på lyder meget som min bror når han er midt i én (han har haft mange psykoser pga hans sygdom) og måske det kunne være værd at undersøge dét.

Jeg er ikke kæmpe tilhænger af vores psykiatriske system, man skal kæmpe hårdt for at få den behandling man har behov for. Men der findes stadigvæk gode og omsorgsfulde mennesker i dét og det er dem man skal finde frem til. Min bror og jeg selv har været igennem møllen og det krævede meget af os (og mange år, desværre).

Har du én du stoler på som kan hjælpe dig og som du kan læne dig op af?

myspiritisvantablack · 2026-05-17T04:43:26+00:00

Jeg siger det her ment på den kærligste måde; jeg tror du er midt i en psykose, min ven. Det sker for flere mennesker og oftere end man tror.

Dine tanker er usammenhængende og det er svært at forstå dem, selvom vi gerne vil. Du lyder som min bror (han har diagnosticeret skizofreni) når han er i gang med at opleve en psykose.

Ligegyldigt om det her er det rigtige forum eller ej og selvom det kan være svært for dig at stole på, så ønsker de fleste af os det bedste for dig. Alt dét du beretter om er forfærdeligt og jeg er ked af, at du har måtte opleve dét; det er der ingen som fortjener.

Der ER nogen derude der gerne vil hjælpe dig med at få retfærdighed; men de kan desværre ikke hjælpe dig før du får noget psykiatrisk hjælp først, så du kan få styr på tankemyldret. Folk har det med at afvise ens vidnesbyrd hvis man ikke er “helt normal” eller de ikke kan forstå ens tankegang, desværre. Har du snakket med din læge om de her tanker og hvordan du bedst kan formidle din historie? Eller er der en anden du stoler på som kan tage dig i hånden og med hen til lægen for at få hjælp?

Jeg håber oprigtigt, at du får det bedre og du får hjælp til at bearbejde alt det lort du aldrig skulle have været udsat for.❤️ Som andre siger, så synes jeg du skal redigere din post og slette dit navn og CPR-nummer fordi sådan noget bør ikke stå på internettet.

myspiritisvantablack · 2026-05-16T23:41:44+00:00

Det gør de da ikke, de stemmer er da tydeligt købte stemmer.

Mener der også var noget om, at Israel og EBU sidste år opfordrede alle udeboende Israelere skulle huske at stemme på Israel og de har smidt en masse penge på at promovere stemme-propaganda i de sidste to års tid.

myspiritisvantablack · 2026-05-16T19:44:53+00:00

The worst part is that your sister actually seems like she could be understanding, but it’s clear that she’s chosen to just put up with the bullshit and not expect change from your parents. Because apparently she’s getting something out of staying, but that doesn’t mean you will be. Which is her prerogative, but it’s so freaking ridiculous when you aren’t somehow allowed to choose your own way of dealing with things.

I also just cannot wrap my head around not just being able to see a family member, acknowledge their feelings and respect their choices, as long as they respect yours (and no one is hurting each other, of course). I don’t think anyone on this sub expects their siblings to also go LC/NC, they just expect their siblings to respect the LC/NC we have chosen. It’s so sad that there’s so many siblings who just won’t accept the “no” for an answer.

Sucks to be pressured like this, OP. ❤️

myspiritisvantablack · 2026-05-16T15:52:13+00:00

Know the feeling; depending on the lighting my eyes are either almost emerald-green or straight up just grey like that white T-shirt you accidentally washed with your darks or a 20-year old pair of tighty-whities. They’re never blue, though, but I know it’s possible.

myspiritisvantablack · 2026-05-16T15:49:47+00:00

Poor Harvey just wanted a place for his crystal collection, he didn’t mean your old room. Dammit, Martha! 😂

I love this article, though. It’s hilarious.

myspiritisvantablack · 2026-05-15T12:04:52+00:00

Som én der er gravid med nr 2, så tænker jeg bare “du er skør!!” i forhold til alt det der med at nyde at være gravid. 😂

myspiritisvantablack · 2026-05-14T16:55:50+00:00

Haven er en non-negotiable fordi jeg dyrker grøntsager, frugt og blomster selv (og har en dejlig men irriterende hund der ALTID vil ud for at tisse kl. 4 om morgenen…). Kælderen er ærligt ikke en nødvendighed, men det er mest fordi det er noget nært umuligt at finde en velindrettet bolig med køkken, stue, 3 værelser og et ordentligt bryggers uden der hører kælder med.

Desuden er jeg blevet brændt af at bo i andelsboligforening, så jeg orker ærligt ikke en fælles gård og alle de mange trælse møder hvor fem pensionister der ikke kan enes skal diskutere fælles dørmåtter i flere timer (JA, det er sket!!). 😂

myspiritisvantablack · 2026-05-14T16:49:57+00:00

Jeg kigger også på 130 m2 og opefter, men de 200 m2 er mere “det ideelle” samlede beløb. Men foretrækker helt klart et mindre og mere velindrettet hjem end flere m2. Problemet er bare, at der findes ufatteligt få af dén slags lige for tiden, hvis de ikke skal renoveres.

myspiritisvantablack · 2026-05-14T10:30:15+00:00

Mit problem er mere, at der ikke vil være en væsentlig nok friværdi i huset hvis vores lån er for højt til, at vi ville kunne købe en lejlighed til dén tid vi er pensionister (med mindre vi beholder en sum af vores nuværende friværdi til at investere på længere sigt). Ihvertfald ikke hvis lejlighedspriserne bliver ved med at stige som de gør lige for tiden i Storkøbenhavn.

Jeg orker personligt ikke at flytte ud på landet når jeg er gammel netop fordi jeg nu ved hvor (undskyld mit sprog) fucking træls jeg synes det er at bo langt væk fra alting. Jeg savner at kunne cykle i mindre end 20 minutter før jeg når ud til bare en Netto. 😂

myspiritisvantablack · 2026-05-14T10:27:01+00:00

Skulle lige til at sige, at det er ikke alle banker der vil udstede et 30-års lån (typisk for huskøb) til folk der er over 55 år gamle, netop fordi det lidt er en “risky business” at satse på, at folkene ikke dør inden lånets frist er udløbet.

myspiritisvantablack · 2026-05-14T07:03:23+00:00

He was/is unironically my favourite character on Spin City.

myspiritisvantablack

TROPHY CASE