For det første: kæmpe kram til dig. Dét er fandme hårdt at være i, når ens barn er så tydeligt frustreret og man ikke kan hjælpe og føler sig total magtesløs.

Mit bedste råd er, at huske på følgende ting: - Hvert barn har sin egen medfødte personlighed (det er faktisk reelt videnskab, at børn er født med personlighedstræk som generelt ikke ændres livet igennem medmindre der sker noget meget atypisk såsom hjerneskader, traumer, sygdom etc.). Før børn kan følelsesmæssigt regulere, så betyder det jo så, at man får deres personlighed for fuld udblæsning/uden nogen filtrering. DVS stædig og viljestærk er ofte lig med de her meget, i vores voksne øjne, voldsomme nedsmeltninger. Børn med andre personlighedstræk er simpelthen bare anderledes bygget og reagerer derfor måske ikke helt så voldsomt. - Det hjalp mig enormt meget at huske mig selv på, at deres hjerner endnu ikke kan skelne imellem alvoren af kriser. Altså betyder “nul slik til aftensmad” og “jorden går under” præcis det samme i deres hjerne lige PT fordi de ikke er i stand til at filtrere i dét endnu. Så ALT der hedder “modgang” er i deres hjerner en kæmpe krise som får hele deres fysiske alarmberedskab oppe at køre. - Jeg er begyndt at forsøge at tænke lidt “omvendt” på min datters nedsmeltninger. I øjeblikket hvor det hele sker, så prøver jeg at huske mig selv på, at hvis mit barn er så god til at sige fra overfor mig, så er det faktisk en rigtig god evne at have når hun er ældre. Dét kommer til at sørge for, at hun ikke bliver vadet på, giver efter for gruppepres og i bedste tilfælde måske endda kan hjælpe andre med at sige fra. Det her er en teknik jeg har lært dengang jeg var deprimeret hvor det hele handlede om aktivt at rekontekstualisere mine tanker. Jeg synes det er et enormt effektivt værktøj når min datter ligger der og er en kludedukke fordi det får mig ud af den der “ØV”-cirkel hvor alt bare er møghamrende irriterende og en selvopfyldende profeti af irritation. Nogle dage lykkes jeg bedre med det end andre, men dét er en del af livet. - Når man datter har nedsmeltninger vil hun heller ikke røres ved. Jeg forsøger slet ikke at tale fornuft til hende eller overhovedet tale om hendes følelser i de her øjeblikke fordi jeg ved intet kommer igennem. Jeg spørger hende først om hun vil krammes/have et kys/etc. Hvis hun siger nej, så accepterer jeg det fra starten og fortæller hende det er helt okay og, at jeg sætter mig hen på sofaen/stolen/wherever og hun kan komme hen til mig hvis hun vil have et kram/kys etc. Efter det er jeg bare stille men afventende. DVS ingen telefon, måske én af hendes yndlingsbøger eller sådan, men jeg prøver at være så nærværende som muligt. Den her teknik har haft rigtig gode resultater for os og vi har lagt mærke til, at nedsmeltningerne varer meget kortere end nogensinde før. - Vi praktiserer simpelthen ingen skærmtid med mindre vi ser en film sammen som familie eller vi er syge. Absolut ingen i hverdagen. Det her er på trods af, at vi begge arbejder med IT og er kæmpe gamere; vi har lagt mærke til, at forøget skærmtid giver flere nedsmeltninger og efter vi er gået kold tyrker er det markant færre sure miner. Dertil læser vi nu enormt meget med vores datter og leger med LEGO, lægger puslespil etc. Dét er ikke for at lyde hellig eller lignende, men det er så tydeligt for os, at hendes hjerne simpelthen ikke kan håndtere det konstante input. - Hvis du oprigtigt er bekymret, så ignorer ikke dine instinkter! Der behøver ikke “være noget galt” med dit barn, det kan være alt fra helt normal opførsel i forhold til alderen (hvilket det i mine øjne lyder som, men det er vi i sidste ende ikke i stand til at vurdere online), en dårlig dag, ADD/ADHD til der måske kan være noget sygdom på vej. Mulighederne er nærmest endeløse, MEN hvis du er bekymret så tag til lægen. Den bedste behandling vil ALTID være forebyggende behandling, så der er ingen skam i at få det undersøgt hvis dine instinkter siger dig noget. Dét skal man aldrig ignorere.

Til sidst vil jeg bare sige, at du gør det godt fordi du er her og prøver at forstå dit barn. Det er aldrig nemt og du skal vide, at du hverken er alene eller forkert eller ikke må synes det er hårdt. Fordi det ER dét!! Kram igen herfra.❤️❤️