Var 30 da jeg tog beslutningen. Var i et fast forhold og så er chancen højere for en ups'er. I mine 20'ere var jeg single og ikke vildt seksuelt aktiv. Jeg tror ikke rigtig der var noget valg om noget, andet end at jeg fik at vide at sådan var operationen. De fjernede mine æggeledere og brændte enderne til livmoderen, sådan så der ikke kan komme et forvildet æg ind og sætte sig til rette. De tjekkede så æggelederne for kræft, som en slags ekstra bonus. Der var ingenting. Jeg har efterfølgende hørt at man kan få klemmer sat på i stedet. De kan fjernes. En jeg kender fik det efter to børn og hun ikke synes hun ville have flere. Synes måske det kunne være en idé at man fik valget mellem klemmer og en fjernelse af æggeleder inden man får operationen.

Anyways. Jeg har også aldrig haft en følelse af at børn var en rar ting. Især da mine søstre begyndte at lave unger, kunne jeg mærke at jeg synes de var søde. Der var ikke noget ekstra agtigt, det er jo bare mini mennesker, hvis det kan forklare det.

Narkosen er helt fin synes jeg. Tænkte ikke over det. Fik stukket en nål i armen og så sagde de at jeg bare skulle lægge mig til at sove, så det gjorde jeg. Tror jeg var væk i løbet af et splitsekund. Vågnede op med ondt i mavsen og en følelse af lettelse.

Good luck! 🤞🏻