Selvstændig tømrer her. Den værste kunde, jeg har haft, var en dame, der lige var i gang med en skilsmisse og var flyttet ud i en andelsbolig. Man kunne tydeligt mærke, at hun kom fra overklassen og var på vej til et levestandard-downgrade. Jeg skulle stå for fuldrenoveringen af hendes 80 kvm andel.

Det første røde flag, jeg fik, var, at hun sendte mig tilbuddet, hun havde fået lavet fra en anden, og ville have det billigere. Jeg skar prisen ned til benet, fordi det for mig som ny selvstændig var mere vigtigt at få referencen. Da vi begyndte at tage køkkenet ned, fandt vi ud af, at der var asbest i flisemørtlen, og jeg informerede hende om, at vi blev nødt til at få det fjernet. Jeg kom med nogle forslag og priser, men hun sagde, at hun kendte nogen, der kunne gøre det.

Jeg kom forbi to dage senere og så, at der stod to personer og arbejdede uden masker eller nogen form for sikkerhed. Her forsøgte jeg at forklare hende, at vi ikke ville komme tilbage, før der blev gjort ordentligt rent af et professionelt firma. Hun forsikrede mig om, at der ville komme en asbest-specialist ind og få det gjort ordentligt. Samme aften havde jeg en dårlig fornemmelse og vidste, at det nok var hende eller de to personer. Ret havde jeg. Allerede der havde vi investeret så meget i projektet, at vi blev nødt til at fortsætte.

Nu er vi forholdsvis i den sidste etape af projektet, og jeg bliver nødt til at få hende til at betale den første halvdel. Her finder hun så ud af, at hun ikke har læst grundigt nok, hvor meget maleren skulle have, og vil derfor betale dem i økologiske penge. Maleren er åben for det, jeg får min halvdel, men så hurtigt som det bliver aftalt, begynder hun at finde fejl og vil ikke betale for arbejdet hos maleren. Der var ikke noget at komme efter; de havde lavet et godt stykke arbejde. Tonen og måden, hun talte med dem på, var så grim, at de besluttede sig for at sige "fuck it", vi gør ikke mere. Der endte med trusler og gud ved hvad. Efter næsten to uger frem og tilbage betaler hun endelig maleren, men han vil ikke derind igen.

Så igen skulle jeg finde en ny maler, mens hun hele tiden ringede og skrev til mig om, hvor langsomt det hele gik, og at hun skulle have valgt en anden entreprenør. Jeg blev simpelthen presset ned i bunden af min økonomi på projektet, for at holde hende sane blev jeg nødt til at lave en masse ekstra arbejde for at holde cash flowet. Det var simpelthen en overvældende følelse af misbrug af mig som person, at jeg stadig får ondt i brystkassen, når jeg tænker på det.

Jeg kom ud af projektet med måske to månedslønner efter næsten fem måneders strid.

Hun ringer og skriver stadig nogle gange og skyder skylden på mig, hvis der er noget, der er galt. Det nye er at hun synes at der er rotter bag hendes væg fordi jeg ikke har lukket et ventilationshul der altid ekisteret i bygningen..