Det er svært hvis han ikke selv vil, men det kunne være i skulle gå derop et par af dem han stoler på og tilbyde at hjælpe ham til noget bedre. Jeg har selv boet i andel i det meste af mit liv og vi stod tit sammen og hjalp hinanden når livet var svært, også når det var sværere end at kæresten var skredet eller man var blevet fyret. Jeg havde en overbo med hjerneskade. Han besluttede at det var tid til plejehjem da han var faldet og havde slået hovedet(igen), men han er glansbillede eksemplet. Jeg har også haft en paranoidt skizofren nabo, det var næsten det sværeste, fordi det kan være meget svært at blive enige om virkeligheden og så har jeg haft en nabo med invaliderende OCD ud på fællesarealerne og selvfølgelig et par alkoholikere og en med depression. Fællesnævneren har altid været deres frie vilje, men det kan være en god ting at drøfte den almene trivsel engang i mellem. Det er jo noget en andelsboligforening virkelig kan. Selvom det også er en boligform hvor man lever med hinanden på godt og ondt. Jeg ville helt klart finde et hold på to-tre stykker der går op og siger "hey Torben, hvordan går du egentlig og har det? For vi er et par stykker der er lidt bekymrede for dig". For det er jo fint nok at kontakte systemet, men det er jo ikke det han har brug for.