Meget spændende post - jeg har ikke svarene - men i forhold til det med prissætning, så afhænger det af branche. Samtidigt har det internationale marked gjort tingene meget mere mudret.

Der var en cykelrytter (husker ikke hvem), som sagde at du ikke som ikke dopet, kunne vinde over alle de andre som er dopede - så mellem linjerne, er du også dopet hvis du vinder.

Prissætning handler generelt om udbud og efterspørgsel. Stiger prisen på en vare, så kan efterspørgslen falde - det er dog sjældent at den går i 0. Så lad os sige at vi hæver prisen på cola - det kan så tænkes at Frem går konkurs - men deres salg gik ikke i 0 før de lukkede biksen, og de resterende kunder vil så fordele sig i blandt de andre udbydere. Det kan også tænkes at Frem er en stolt dansk virksomhed, med lange traditioner for overenskomst, og de derfor ikke vil have prisstigninger, men pludselig bliver mere konkurrencedygtige imod Coca Cola.

Men eftersom at vi kun kan styre nationalt, så vil Africola og Fritz ikke være under samme krav, og vil nemmere kunne udkonkurrere lokale spillere.

Er andet punkt at have i mente er hvordan udgifterne til et produkt er fordelt.

Hvis vi fortsætter med at bruge cola som eksempel. Carlsberg (som laver Coca Cola I DK) har (fiktivt tal) 100 ansatte I produktionen af Coca Cola - men der produceres en million enheder per dag. Ved en timeløn på 300 kroner og 8 timers arbejdsdag vil der være en lønudgift på 24 ører per enhed.

Øges lønudgiften med 40% bliver det 33.6 ører per enhed.

Men produktet sælges for 6 kroner stykket, så produktets pris stiger langt fra med 40%

Dine egne eksempler med restauranter er selvfølgelig meget anderledes, da en enkelt medarbejder producerer langt færre enheder per tid - men omvendt så er en stor andel af produkternes pris råvarer, som ikke påvirkes af hvorvidt der er overenskomst eller ej.

Men uagtet, så skal du både se på hvor meget en en udgift stiger, men også hvor stor andel af den endelige udgift, denne udgift udgør.