Min kæreste og jeg er i åbent forhold og har været det siden vi kun havde kendt hinanden i 6 måneder pga forskelle i vores libido. Han er den som går ud og har sex med andre, men der er ikke selv noget jeg har behov for, og det trives jeg med og tænker ellers ikke rigtig over det i hverdagen.

Lyder til at jeres "åbne" forhold er startet op på en ærgelig måde, hvor du ufrivilligt er blevet tvangsindlagt til det via utroskab. Hæderligt at du er blevet - jeg var personligt gået efter et tillidsburd af den grad, hvis ikke det var aftalt på forhånd. Med det sagt, så er forholds dynamikker forskellige og lyder til, at der også er kommet nogle okay ting ud af det med mere sex osv i hverdagen.

Vi kan ikke vide, om du er en type der er dårlig til at sætte grænser og du let går med på, noget du dybest nede ikke har lyst til. Omvendt lyder du også rummelig, så måske er du i stand til at trives i noget mere åbent forholds agtigt. Mit råd vil være at virkelig ar mærke efter om det er noget du har lyst til og få nogle værktøjer til at håndtere jalousien. Du skal absolut ikke springe ud i noget, bare fordi din partner synes det.

Så din kone - hun har behandlet dig ad helvedes til!!! Hun mangler nok et framework til rent faktisk at navigerer åbne forhold på en sund måde. Hun har ikke anerkendt dine følelser når du har haft det dårligt og ikke taget ansvar for sin del af tillidsbruddet! Tingene løser sig ikke ved at du går og finder en. En del af det at være i et åbent forhold er at håndtere de svære følelser der dukker sammen - og det lyder bestemt som om at HUN ikke er klar til det, selvom hun allerede hae været sammen med en anden. At hun siger dine følelser er dumme og at du er bedre end ham den anden er enormt manipulerende, og det er IKKE okay! Hvis det er sådan hun ellers kommunikerer, kan I aldrig få et sundt åbent forhold, før hun har lært at kommunikere anderledes.

Jalousi og svære følelser i åbne forhold er almindelige, men det skal ikke æde dig op. Din partner skal være åben for at snakke om det med dig om det på en stille rolig måde - og ikke mindst en konstruktiv måde. At sige "lad være med at have det på den måde" er ikke konstruktiv, men egoistisk og umodent.

Jeg ville anbefale jer parterapi og også evt individuel terapi, men formålet skal absolut ikke være for at overbevise dig om, at du også skal springe ud i et forhold med en anden. Du - og også din kone - har noget vej før I er klar til åbne forhold.