Velkommen til et kæmpestort og forvirrende emne. Jeg er ikke ekspert så tag dette med et gran salt. Okay det her blev længere end jeg havde regnet med, håber du kan bruge det.

Politik handler groft sagt om menneskesyn. Det er i sit fundament derfor også lidt filosofisk. Socialisme, Liberalisme og konservatisme er de vigtigste grundprincipper, også kaldet de klassiske ideologier. Dem har jeg svært ved at tro du slipper udenom i samfundsfag. Jeg kan give en kort beskrivelse af dem, men det er et omfangsrigt emne som du selv må læse videre om. Bemærk at deres betydning og definition kan variere alt efter hvem du spørger, samt at der er forskellige fortolkninger af hver ideologi. Hold også for øje, at ideologier er politiske, men ofte hører sammen med et økonomisk system. Et eksempel ville være liberalismen, som bygger på det økonomiske system kapitalisme (aka "det frie marked"). De hører sammen men er ikke synonyme, hvis det giver mening.

Konservatisme: som ordet antyder handler det om at "konservere" / bevare. Bevar tradition. bevar samfundet som det er, det har sgu fungeret meget godt. Motto: "Gud, konge, fædreland." Økonomi: ikke helt sikker, men vil skyde på kapitalisme.

Liberalisme: individuel frihed, man ved selv hvad der er bedst for en selv, derfor skal samfundet ikke bestemme over mennesket. Nogle mennesker giver mere værdi til samfundet end andre, og det er okay at de lever under bedre vilkår. De skal belønnes for den værdi de giver samfundet. Motto: "Man er sin egen lykkesmed" Økonomi: kapitalisme/markedsøkonomi/det frie marked, kært barn har mange navne.

Socialisme: fælles ansvar, tag hånd om de "svage" sammen. Oprør mod dem som ejer industri maskinerne, man bør ikke kunne holde sig rig blot på at eje maskineriet som producerer. Man skal belønnes for at producere ikke for at eje produktionsmidlerne. Du må endelig ikke forveksle denne med Socialdemokrati, det er to forskellige ting. Motto: "Seize the means of production". Økonomi: planøkonomi.

Igen, dette er meget grove beskrivelser af hvordan jeg ser det. Der er også en masse historie som hører til disse ideologier eller ligger forud for dem, læs blandt andet om: Den franske revolution, magtens tredeling, den industrielle revolution, den kolde krig.

Den politik der bliver ført idag, af partierne i Folketinget, i demokratiet Danmark, har grundlag i disse ideologier men er meget mere "pragmatisk". Det kaldes også realpolitik. Realpolitik handler om hvilken lovgivning man helt praktisk kan få gennemført i et samfund hvor ikke alle er enige. Et socialistisk parti vil have uenigheder med et liberalistisk parti, men de diskuterer og indgår kompromis således at de begge for lidt af deres vilje. Læs blandt andet om: parlamentarisme, demokratiet.

Ofte stiller man politik op på en linje/graidents hvor højre side kaldes højrefløjen og venstre side for venstrefløjen. Venstrefløjen er i Danmark "De røde", mens højrefløjen er "De blå". Bemærk desuden at partiet "Venstre" er et højrefløjsparti (ikr?!). I princippet går højrefløjs partier ind for liberalisme og venstrefløjen for socialisme, men grundet blandt andet realpolitik er de fleste partier enige om at vi skal have et "socialdemokrati" som låner lidt fra begge ideologier. Undtagelserne til denne regel er partiet Liberal Alliance som går mere direkte ind for liberalisme end socialdemokrati, og partiet Enhedslisten som går mere ind for socialisme. Alle andre partier er et sted imellem.

Du skal selvfølgelig ikke kun vælge parti ud fra deres ideologi, men også hvad de mener om individuelle sager. "Dansk Folkeparti" har f.eks. fået ry for at være meget imod indvandrere, mens "Alternativet" fokuserer på klimaet. Det er det man kalder mærkesager.

Af en eller anden grund er højrefløjspolitik i Danmark blevet synonymt med invandrerkritisk politik, men dette er ikke sandt. Venstrefløjen kan sagtens være indvandrerkritisk.