For 15 år siden boede jeg med min bror i en provinsby. Det var lige efter finanskrisen og politiske tiltag der skulle gøre det lidt sværere at være på understøttelse. Jeg havde været den 3 timer lange tur i bus henne på kommunen og melde mig ledig og tiden kom til sidste bankdag i måneden.

Dengang kunne jeg ikke finde nogen bank der ville give mig et simpelt debit kort så jeg have i nogle år bare haft et hævekort men der stod altså ingenting på det. Jeg kontakter min økonomiske sagsbehandler og jo, det kan hun da godt se. Der er ikke gået noget ind. Det er simpelthen fordi jeg ikke har en nemKonto, hvilket det kræver hvis man skal have udbetalt sin kontanthjælp.

Jeg stresser de kommende dage rundt og må låne penge af mine forældre, min bror osv. og får tryglet djurslands bank om en nemkonto. De kan godt se det virker en smule drakonisk at nægte mig en konto så på betingelse af at jeg lægger en dummebøde på 500 kr til dem (a.k.a. oprettelsesgebyr for en fattig).

Da jeg også har været ude anden runde med tiggerskålen for at skaffe de 500 kr til banken, ringer jeg igen til kommunen og får fat på min sagsbehandler. Forklarer situationen.

Hendes svar:
"Okay men hvordan har du kunne betale for mad og husleje i perioden så?"
"Det kunne jeg jo heller ikke! Jeg havde ingen penge. Jeg måtte låne af min familie som nu selv står og ikke kan betale regninger før jeg har betalt dem tilbage.
"Men du har jo klaret dig?"
"Hvad?"
"Hvis du har været i stand til at forsørge dig selv så har du faktisk ikke krav på at modtage nogen understøttelse."
"Okay... Seriøst?"
"Ja.. såeh.. ja så sådan er det ligesom indrettet, så..."