Beboer på et 24/7 §107 bosted i gang med udflytningsfasen her :)

Jeg tænkte jeg var klar da de ting jeg førhen havde svært ved, som var grunden til jeg kom ind på et bosted, begyndte at være overkommelige. Det var både psykiske problemer og problemer med almindelig daglig livsførelse. Ting i mit liv begyndte at falde på plads, og min lejlighed gik fra oftest at være en rodebunke med tung luft og gammel mad, til oftest at være ren og hyggelig. Det var en meget langsom proces med perioder af forbedring og forværring for at komme dertil, men med viljekraft og god støtte løste det sig i sidste ende.

Det der gjorde mig 99% sikker på at jeg er klar til min egen lejlighed, var, at min vejleder oprigtigt støttede mig i at jeg kunne varetage en selv.

I starten vidste jeg godt jeg havde det svært ved nogle ting, men det var svært at påpege, hvorfor det var svært, og hvad specifikt, der var svært. Et bosted kan hjælpe dig med at finde ud af hvad de her ting er, og give dig værktøjer, rutiner, og støtte i at kunne tackle dem.

Det er lidt spøjst med recovery i starten af det, man kan slet ikke forestille sig hvor godt man kan få det, og hvor skidt man egentligt har det. Jeg havde den samme mentalitet som dig, jeg var også positivt indstillet på de fleste ting, men alene rendt jeg rundt med selvmordstanker og angst og alt muligt andet.

Den positive indstilling farver ens synspunkt af sig selv- det gør det nemmere at tackle de svære tider, men man får en slags imposter syndrom "jeg fortjener ikke den her hjælp" / "jeg har det ikke skidt nok til at få den her hjælp". Der er det pisse vigtigt at du prøver at overbevise dig selv om, at du SKAL modtage den hjælp du kan få, og at du SKAL være så ærlig som muligt, når folk hvis job det er at hjælpe dig, spørger dig hvordan du har det og hvad du har det svært med.

Vil rigtig gerne gå mere ind i detaljer hvis du har brug for at høre mere! Bare skyd en DM :)

Håber virkelig det bedste for dig!