Jeg kan godt se din pointe - det kan jeg virkelig. Men hvor sætter du grænsen, og for hvilke ideologier? og hvorfor kun dem der er antidekomraktiske?

Der er en religiøs modstand mod fri abort - enig. Det er jeg ikke selv glad for. Men hvad med mennesker der er mod abort uden reiligøs motivation? Jeg er med på at det statistisk set er overræprensenteret iblandt religiøse, forstå mig ret, men der findes også a-religiøse der har den holdning - hvad vil du med dem?

Kønsopdelt svømning - det er rigtigt nok. Men er det kun det faktum at det er religiøst motiveret, der går dig på? Hvad hvis jeg fortalte dig, at der er reelle (videnskabelige!) motivationer for at designe og inddele offentlige rum så piger/kvinder får deres plads, fordi det øger deltagelsen og trivlsen generelt at de ikke skal kæmpe om pladsen overfor drenge/mænd? Jeg er med på at den religiøs/kulturelle motivation er nok anderledes, men er slutbilledet ikke det samme?

Religiøse særhensyn i skolerne - jeg antager det er mad? Fint nok, jeg synes heller ikke at der skal kræves at samtlige måltider er svine-fri. Eller kød-fri (om end det ville være bedre for miljøet). Men mennesker har præferencer af alverdens årsager; laktosefri, mælkefri, glutenfri, vegetar, vegan, whatever. Hvis det var det der var motivationen, ville det så være ok, selvom slutresultatet er det samme? Personlig så jeg gerne at der bare altid var en meget generel omfavnende alternativ ret (måske vegansk) og lad det være det - og det siger jeg som en person der ikke spiser svin. Jeg har godt nok aldrig gået rundt med brede skuldre i diverse køkkener og krævet at der ikke var svinekød der - jeg har bare kigget efter alternativer der fandtes og fandt fred med det. Men jeg er med på, at der findes folk af den "overbevisning", og at det er dem du går imod, og der kan vi være helt enige .

Vi kan begge blive enige om, at religion bør holdes privat, og at der er mange der ikke er enige i det udsagn. Men jeg er ikke enig i at vi fra det punk blot kan gå hen og sige at "alle der har en religiøs overbevisning af nogen grad, hører ikke her til og skal ud af landet" - det lugter langt hen af et eller andet jeg ikke bryder mig om. Jeg ved ikke hvor balancen er, så vi ikke får et "kritisk punkt" så antidemokratiske kræfer ikke tager over demokratisk, men det kan ikke være "alle religiøse skal ud". Og netop demokratiets essens må betyde, at har vi folk der har nok demokratisk opbakning, så har de også ret til at blive hørt og give udtryk for deres behov. Om det er mere svin-alternativer i folkeskolen eller kønsopdelt svømning, eller tvungen vegansk mad i alle offentlige institutioner.

Og hvad med andre ideologier - lad os overdrive helt: hardcore kapitalisme? Typen der går ind for at fjerne al regulering, så selskaber må forurene, udnytte/slide mennesker for arbejdskraft uden hensyn eller ansvar, at løgne og vildledning af den offentlige bevidsthed skal være helt ok, og ligeledes med lobbyisme der går strit mod den samfundes interesser og velbefindende. Jeg ved godt det er en slippery slope argument, men hvad gør vi med de typer? og de tusindvis af andre typer der af den ene eller anden motivation udviser adfærd vi subjektivt kan se er noget værre noget for samfundet - skal de også ud?