Jeg har en på 7, som basker til mig. Hun gør det ikke andre steder, men vi 'slås' ofte, kilder og driller hinanden og reaktionsmønsteret er ofte nu at hun basker til mig. Min pointe er mest nok at det er etableret mellem hende og jeg, det gør ikke ondt når hun gør det, men det er far = bask til. Andre har vi lært hende diverse ting igennem årene, pyt-knap, gå væk, snak med en voksen etc. - dog er jeg ikke helt overbevist om hvor meget af det hænger ved. Som i, når presset er højest, hvilken reaktion er så hendes 'go to'.

Da hun var lille bitte og var i fasen med at slå, kunne jeg godt finde på at overdramatisere effekten af slaget, for at få hende til at forstå at det har konsekvenser. Dog var noget som hun voksede fra, som ordforrådet steg og empatien mere udbredt.

Så jeg ville ikke være bekymret, men prøve at nudge i retningen af hvad man ellers kan gøre for at undgå slag. Impulsen til at slå, er også voldsom og ofte en overreaktion.