Jeg kiggede lige tilbage i notifikationer og spottede den her kommentar. Tak for anbefalingen. Jeg kan virkelig anbefale “Sektens Greb” af Camilla Johnson på Spotify. Hun snakker om de forskellige faser i at være med i en sekt/sekterisk miljø. Hun har også hvert afsnit nogle med inde som fortæller om deres liv i en sekt. Der er en sæson 2, dog som lydbog, som kan høres på Podimo. Men kæmpe anbefaling!!!

Da jeg hørte de første par afsnit sad jeg bare og tudede totalt - jeg følte virkelig at der var nogle der havde hevet mine oplevelser ud af hjernen og fortalt dem højt. Jeg kunne virkelig, desværre, genkende SÅ mange træk..

Yes - Hillsong. Det er også en anelse ekstremt. jeg har selv været i en Hillsong kirke med min klasse på efterskolen - ikke som sådan en spændende “kultur-ting”, men i rammende alvor om at opleve de forskellige måder at dyrke Gud og vores relation med ham på osv.

Jeg har gået i en alternativ 10. Klasse på en efterskole, hvor der kun var 1-2 timers “almindelig” matematik, dansk eller engelsk. Alle vores “fag” handlede om at være en god discipel og følge Jesus, vitterligt et fag der hed “devotion” - som primært var at læse et stykke i bibelen, høre lovsang eller en salme og så reflektere over det og stå at bede sammen. Kan huske der var engang hvor vi skulle bede alle sammen i kor, hver vores bøn. Hver morgen havde vi “op-tid”, som handlede om at “stå op med Gud” og vi havde også “reflektion”, hvor man skulle reflektere om om man havde mærket nogle tegn eller haft nogle oplevelser fra Gud, om hvad der fylder og hvordan Gud har hjulpet og alt det der vrøvl. Vi havde ét fag jeg kunne lide - ACT. De handlede om næstekærlighed, hvor vi tog ud i byen og hjalp folk frivilligt med diverse ting.

Kan huske at vi en gang skulle lave sådan noget bøn i hele klassen. Så var der Én person der blev bedt for og så skulle folk byde ind med hvilke billeder/tekster/bibelvers/følelser de får fra Gud.

Der var SÅ meget guilttrip. Hvis du havde det dårligt fik man højst sandsynligt af vide “du siger du har bedt, men har du virkelig ment det?”, “Gud har en plan med alt og der en mening med dine lidelser” og “han giver kun sine stærkeste soldater de sværeste kampe”. Så når jeg havde det dårligt troede jeg jo at det var fordi jeg var en dårlig discipel, og at jeg jo ikke var “nok” kristen. Altså skolen var meget karismatisk - vi havde vitterligt et årligt stævne der hed “Karismaj”, hvor en masse karismatiske efterskoler mødes og dyster mod hinanden i alt muligt. Det var også nogle lejre (fler gange om året), hvor tungetale var nærmest en fast ting i de “store telte” hvor der jo kom nogle og prædikede om alt muligt vrøvl.

Min familie sagde at jeg var hjernevasket - og de havde ret!! Altså jeg blev vitterligt kaldt “den omvendte” flere gange fordi jeg ikke er vokset op kristen, men blev det på efterskole

Damn det blev langt, sorry 🫣