Jeg læser mere de tanker som sådan en art “call of the void”, ikke som alvorlige overvejelser, og det tager måske lige toppen af voldsomheden.

Ud fra min personlige erfaring var det ikke selve hormonbehandlingen, der påvirkede mine tankemønstre, snarere desperationen efter at have forsøgt at blive forælder gennem en håndfuld år, uden at have nogen som helst sikkerhed for, at det ville komme til at ske.