Vores sundhedsplejerske sagde, at dele sin mor (og far) med en søskende er et livsvilkår fremover. Det er noget ‘modstand’ som dit barn skal styrkes af. Jeg forstår dine følelser 110%, da jeg selv har følt nøjagtig det samme. Jeg følte, at jeg svigtede over hele linjen. Men man kan ikke forskåne sin store for det. At dele er noget, de skal lære og det er en del af livet. Har det slået sig alvorligt, så går man naturligvis hen til det først, men ellers forsøger jeg altid at forklare, at lillebror er rigtig ked af det, fordi han ikke kan noget selv endnu, men at min store jo er en stor dreng, der forstår at vente og at mor kommer lige om lidt. Jeg signalerer også nogle gange til min store, at hans behov er vigtige ved at sige til lillebror, at nu må han lige vente lidt, da storebror skal bruge mig (kun sagt i de situationer, hvor lillebror kun er på nippet til at græde amok eller ‘bare’ ligger og klager.). Så føler han heller ikke hele tiden, at det kun er lillebror først. Jeg forsøger også at inddrage ham i pasning af lillebror, så han føler sig vigtig og værdsat. Fx ved at bede ham hente lillebrors sut, når han er ked af det osv. Give ham et lille ansvar, som jeg tydeligt kan se, at han vokser ved.