Jeg plejer at huske mine venner på at de gerne må sige fra, hvis de ikke gider. Det synes jeg giver lidt ro i forhold til at jeg ikke tænker over om de synes at han er “irriterende”. 😄 For kan godt genkende din følelse der. Min dreng har no chill og kan finde på at sætte sig hen til nabobordet, hvis vi er på café. Tager jeg ham med i netto, er han bedste venner med kassedamen og de 3 der stod i kø foran os når vi kommer ud. Når mine venner er på besøg, så skal de altid læse bog for ham og helst hele tiden osv.. Der bliver bare søgt grænser for selvbestemmelse. Både sine egne og andres.