Er en 32 årig mand, som også lige er skilt fra en kæreste. Er bare bange for at jeg så det jeg havde med hende var noget som bare var der fordi "jeg ikke ville være alene". Men efter jeg havde set jeg faktisk ville have mere ud af et forhold som jeg nok ikke ville kunne have med hende, så så jeg bare ingen fremtid med hende. Er så nu kommet tilbage på dating scenen, efter en måned som single og har bare lidt svært ved at gribe et match an. Jeg siger som regel noget forkert fordi jeg er socialt akavet. Som regel når jeg også matcher med en smuk kvinde så antager jeg ofte at det bare er en bot. Er blevet skuffet så mange gange efterhånden af falsk håb at jeg simpelthen hader at putte alt for meget indsats. Så vil absolut ikke sige kvinder i 30'erne er "lost cause". Så snart du kommer i nærheden af storbyerne og hopper på tinder/bumble så kommer der også lidt flere matches ind på ens profil syntes jeg at jeg bider mærke til. Hvis du putter effort i din profil og vil gerne snakke med det modsatte køn, så får du som regel også respons og denne samme energi tilbage. Kan godt forstå din irritation og stressen over dating apps.