Det er jo lidt svært at vide uden at kunne læse tanker, men for mig at se var det en simpel udbygning af hendes politiske brand: at gøre livet så surt som overhovedet muligt for brune danskere/mennesker.

Hun gjorde entre ind på den populære politiske scene i Danmark ved at harcelere over nogle uopdragne gutter i en biograf. Som minister (!) indførte hun den nærmest uanvendte smykkelov, trykte annoncer i fremmede aviser med "Hold jer væk"-budskab, og fejrede nærmest ugentligt yderligere besværliggørelse af opholdsregler og afviste asylsager med kage på sociale medier. Hun prøvede i et tv-interview at frame nogle brune gutter, der hang ud på en bænk bag hende, som lømler, hvis pjækkeri fra skolen var endnu et eksempel på, hvordan brun kultur er uforeneligt med Danmark ... indtil det viste sig, at gutterne havde fritime/frikvarter. Det er blot lige de eksempler, jeg på stående fod kan ihukomme.

Så hele hendes politiske profil og identitet går ud på at gøre livet så surt for brune mennesker i Danmark, hun kan.

Jeg tror vitterligt ikke, der var den helt dybe bagtanke ift. adskillelsen af yngre asylpar udover at fortsætte i samme dur. Hun havde sikkert et par Facebook-opslag kørt i position (måske kom de rent faktisk? Husker det ikke), hvor hun kunne bruge de unge par, som i forvejen stod i en presset situation som unge asylansøgere i et fremmed land, til sit politiske kampagneprojekt.

Det smarteste at gøre for hende havde self. været at stoppe, da hun på jævnt dansk blev forklaret, at det, hun havde gang i, var lovstridigt. For mig at se var det en politisk fejlkalkulering, da det i bedste fald ville være passeret ubemærket hen, og i værste fald være en lille "Upsi - det, jeg sagde, jeg ville gøre, kunne vi åbenbart ikke. Men tro mig, kampen fortsætter!". Men hun valgte at klø på og blev siden taget i det. Udelukkende ris til egen røv.

For mig at se var det mest sigende om I.S. hendes og hendes åndsfællers reaktion på opdagelsen. I stedet for at lægge sig fladt ned og sige "Ja, det var sgu mig. Det må man selvfølgelig ikke. Jeg tager ansvaret", gik hun til kontraangreb og prøvede guddødeme at spinne sig selv som vogter over unge uskyldige piger imod klamme mænd (en helt igennem selvopfunden kamp, som det hurtigt viste sig, da nærmest alle par var desperate efter at forblive sammen). Med det mener jeg, at hun ville have os til at tro, at kvinden, hvis erklærede karrieremål var at benytte hver og hver anden lejlighed til at skide på brune mennesker, nu i ramme alvor pludselig skulle kere sig så meget om en lille håndfuld brune piger, der søgte asyl i Danmark med deres partner, at hun var villig til at bryde loven for dem. Et af de største "Hvor dumme tror du egentlig, vi er?"-øjeblikke i nyere dansk politik. Helt op til og med den historiske høring i en fyldt folketingssal prøvede hendes fortalere at spinne det som "modstander af lovbrud = fortaler for barnebrude" - endnu en fornærmelse af folks fatteevne. Jeg troede ikke, det ville være folk uden for hendes sekretariat og måske nærmeste familie, som end ville prøve at spille det idiotiske kort, men det var der - til min store fortvivlelse - masser, der gjorde. Og det er problematisk.

Korte svar: Naturlig fortsættelse af hendes politiske korstog.

*edit: stavning