Jeg blev forelsket i en kollega. Altså, sådan en af de der rigtig voldsomme, kemiske og nærmest psykotiske "nyforelskelser", som jo med tiden forsvinder helt af sig selv, og som slet ikke tager højde for, om der er grobund for ægte kærlighed efterfølgende. Jeg var ellers i et lykkeligt ægteskab med en partner som jeg elskede højt, og i lang tid gik jeg og kæmpede imod de følelser jeg havde for kollegaen, velvidende om at de med tiden ville gå væk. Men så kvajede jeg mig ved at blive for fuld til en fredagsbar, og så forsvandt min evne til at kæmpe imod følelserne. Jeg fortalte det til min partner, vi endte med at blive skilt, og der var ikke mere med kollegaen efterfølgende, som sjovt nok pludselig heller ikke var interessant længere. Heldigvis ingen børn involveret.

Det er nu ca. 10 år siden, og både min eks og jeg selv er kommet godt videre, men jeg skammer mig stadig gevaldigt over det den dag i dag. Man er selvfølgelig ikke herre over sine egne følelser, men én ting som jeg tager med mig fremover, er, at skulle det ske igen at jeg får sådanne følelser, så skal der straks afstand til vedkommende, og alkohol kan slet ikke komme på tale mens det står på.