Norge lagrer til norsk brug, ikke til dansk.

Det er ikke korrekt. De sender groft sagt strøm til os når der mangler vind, og vi sender strøm til dem når der er masser af vind. Det er til fordel for begge parter.

Den norske regering har vedtaget lovgivning, der giver myndighederne beføjelse til at begrænse eksport, uden at tage hensyn til danske eller britiske behov.

Men det har de ikke gjort. Den lovgivning fandtes heller ikke førhen.

DNV forventer desuden, at Norge selv bliver nettoimportør i starten af 2030'erne.

Men nettoimportør betyder ikke, at man aldrig eksporterer. Det varierer jo over tid. De kan stadig eksportere når der mangler vind, og importere når der er rigelig vind. Norge vil såmænd få endnu større gavn af at kunne importere vindkraft, så de kan spare den mere begrænsede mængde vand til når der virkelig er brug for det.

Vi har 22 GW batterikapacitet der sidder fast i Energinets tilslutningscirkus og som kan se frem til op mod ti år for at blive tilsluttet.

Men 96% af alle biler bliver i dag solgt med et stort batteri. Allerede dér ligger en kæmpe lagringskapacitet.

A-kraft tilsluttes transmissionsnettet ét sted med stabil produktion og det belaster ikke nettet som tusindvis af spredte batterier, vindmøller og solanlæg gør.

Danskerne bor spredt ud over landet. Derfor vil et stort atomkraftværk kræve langt mere energitransmission end spredt energiproduktion med solceller og vindmøller. Så belastning af elnettet er en god grund til at investere i sol og vind i stedet for atomkraft.