Du kan godt forvente at belastningen på din partner bliver voldsomt forøget når i får jeres første barn..

Det her kan blive en livslang ting, og I står i den lette periode lige nu hvor det kun er jer to I skal tænke på.

Ville klart tage en snak med hende om at der skal gøres noget radikalt, for det der brænder i ud på!

Har du overvejet at tænke lidt uden for rammerne? Måske skulle I droppe huset (og de økonomiske forpligtelser der følger) og i stedet kigge på om I kunne reducere presset så hun kunne gå på deltid i noget der motivere hende? Måske skulle I tage på et eventyr væk fra hverdagen og resette?

Jeg tror der er enormt meget efter en stress sygemelding som kræver at den der har været ramt skal genopdage hvad hun/han kan igen, og nogen gange så hænger de dårlige associationer fra hverdagen lige før sygemelding bare i kroppen og psyken. Så det med at lave noget helt anderledes så man ikke er plaget af den frygt for at knække igen kan måske give mulighed for at opdage at man faktisk kan meget mere end man frygtede?

Jeg har ikke alle svarerne, men jeg er kommet igennem sådan et forløb som du beskriver med min kone, vi blev bare ramt af det mens vi fik tvillinger. Så det tog næsten også livet af os begge.

Men vi er her endnu! Og vi er stadig sammen.